Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Formen testes mod Thisted FC lørdag

FrodeProfil.jpg
23-07-2015

Selvom sommerferien fortsat holder de fleste af os fra de store anstrengelser, så er der godt gang i forberedelserne til den nye sæson.

Jammerbugt FC har allerede spillet sin første testkamp, et snævert 0-1 nederlag til 1. Divisionsklubben Vendsyssel FF, og i weekenden venter endnu en prøvelse, idet 2. Divisionskollegaerne fra Thisted FC tager turen til Ingstrup Stadion, som lægger græs til fleste af Jammerbugt FC’s træningskampe forud for den kommende sæson.

I den blåblusede lejr er de første tegn gode, men der er stadig arbejde at gøre inden formen er hvor den skal være.

- Vi har trænet godt og vi har trænet hårdt, og der er rigtig godt humør i truppen, lyder den indledende statusmeddelelse fra Jammerbugt FC cheftræner Frode Langagergaard, som trods nederlag i den første test var ganske godt tilfreds med det han så.

- Jeg synes vi gør det ganske fint mod Vendsyssel FF. De scorer på en lidt tilfældig dødbold, men skaber ikke mange chancer imod os. Samtidig synes jeg vi spiller os godt ud af deres pres og skaber selv flere muligheder for at score. Der var mange gode præstationer og det var i det hele taget en fornuftig præstation, vurderer Frode Langagergaard.

Når det handler om sæsonforberedelser, handler det om at bygge på, og det er netop hensigten for Jammerbugt FC, når det nu på lørdag, d. 25. juli, gælder Thisted FC i anden træningskamp.

- Det handler først og fremmest om form. Vi skal bygge videre på det gode spil vi har vist og vi skal arbejde med de ting vi gerne vil indføre på holdet fremadrettet, forklarer cheftræneren om hovedfokus for kampen, hvor mange spillere skal bringes i aktion og hvor prøvespillere får en sidste test.

- Det bliver sidste kamp, hvor vi kommer til at skifte meget ud. Efter lørdag skifter fokus og vi vil koncentrere os mere om at finde den korrekte start-11’er. Vi ser frem til at møde Thisted. Det er altid spændende, og jeg er sikker på vi bliver godt matchet igen, slutter Frode Langagergaard inden lørdagens møde med Thisted FC og de to tidligere cheftrænere hos den blå bølge, Bo Zinck og Henning Pedersen.

Jammerbugt FC mod Thisted FC fløjtes i gang lørdag d. 25. juli kl. 11.30 på Ingstrup Stadion.