Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Formkurven er stigende hos U17 talenterne

ChristianGrubert.jpg
19-05-2016

Af Thomas Jansen

Første halvdel af sæsonen er nu overstået hos Jammerbugt FC’s U17 mandaskab, og efter en træg start, er de unge spillere ved at finde topformen.

I forårspremieren blev det ikke til den bedst tænkelige start, idet det endt med et nederlag på 1-2 til Gug Boldklub. Et smalt nederlag var det kun, men som bekendt giver smalle nedelag desværre heller ikke point.

- Vi fik en dårlig start på kampen, da et langskud overrumplede vores målmand efter få minutter. Langsomt men sikkert fik vi arbejdet os ind i kampen og på et godt gennemspillet angreb i venstre side fik Sebastian lagt den flot ind til Kasper Andersen, der scorede sikkert til 1-1. I anden halvleg scorede Gug dog sejrsmålet lidt heldigt efter et hjørnespark, og dermed lagde vi ud med et smalt nederlag, genfortæller U17 træner Christian Grubert, som også måtte gå tomhændet fra sæsonens anden kamp. Har var nederlaget knapt så snævert.

- Det var på ingen måde et smalt nederlag i runden efter mod AaB. Vi stillede med et stærkt afbudsramt hold og blev klædt af til skindet mod et rigtig godt AaB mandskab, fortæller Grubert kort om kampen, der endte 0-7. Han vil gerne videre i teksten, og det er ganske forståeligt, at talenttræneren ikke ønsker at dvæle med det resultat. Ikke mindst fordi det efter dukkerten i AaB er gået fint fremad for de unge spillere.

- Det startede med en fin og fortjent sejr mod Frederikshavn på 3-1. Vi kom foran efter et kvarter og selvom Frederikshavn fik udlignet i starten af anden halvleg, var det helt efter spil og chancer at sejren kom i hus, lyder vurderingen af forårets første fulde udbytte, hvor målene i øvrigt blev sat in af Anton Langagergård, Mikkel Freiheit og tilbagevendte Jacob Larsen.

Der blev på ny hentet point i runden efter, hvor Aalborg KFUM og Jammerbugt FC delte i et 1-1 opgør.

- Kampen startede skidt, da vi hurtigt kom bagud. Men igen fik drengene dog kæmpet sig godt tilbage og efter en lige første halvleg stod der Jammerbugt på det hele i anden halvleg. Dette resulterede i en fin udligning af Mads Larsen og flere gange i slutfasen var vi tæt på sejren. Blandt andet havde Kenneth en fin afslutning på overliggeren og Anders fik et forsøg reddet på målstregen, men det blev ved de 1-1, konstaterer Christian Grubert der tydeligvis stadig er ærgerlig over, at det ikke blev til tre point i den dyst.

Til gengæld kunne han og U17 spillerne glæde sig over både præstation og resultat i den efterfølgende kamp mod SHI. Her blev nemlig hentet en sikker sejr.

- Det var sæsonens hidtil bedste præstation. Det blev til en meget flot sejr på hele 4-0. I første halvleg var der meget godt spil fra drengene, med masser af bevægelse og en rigtig fin boldomgang. Dette førte til en halvlegsføring på 3-0 på mål af Anton og to flotte langskudsmål fra Kasper Nielsen og Jacob. I anden halvleg blev det lidt mere rodet, dog stadig med os i kontrol, og kort før tid kunne Sebastian lukke kampen med en scoring til 4-0, runder Christian Grubert af i sit foreløbige sæsontilbageblik.

Præstationerne har rakt til en foreløbig tredjeplads og med en tilsyneladende stigende form er der grund til at se frem til den resterende del af fodboldforåret. Den næste udfordring hedder, som den seneste SHI, og målet er endnu en sejr. Det er Grubert og U17 drengene ikke et sekund i tvivl kom. Kampen spilles søndag d. 22. maj kl. 9.45 på udebane.