Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Fra pokalsejr til ny svær udfordring i Kjellerup

f0fc733cd377b4519acc01df53a95fd9.jpg
02-09-2017

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC er i de seneste kampe gået fra den ene kraftpræstation til den anden, og lørdag bliver der brug for endnu en, hvis sejrstimen skal holdes intakt og status som ubesejret bevares.

Her venter nemlig en af favoritterne til oprykningsspillet, i form af Kjellerup IF, der ligesom Jammerbugt FC er kommet godt fra start i årets 2. division. Kjellerup IF er da også proppet med både kvalitet og erfaring, både på og udenfor banen, ikke mindst i form af tidligere Superliga profiler Thomas Røll Larsen og Simon Nagel samt cheftræner Jonas Dal.

Med syv point og senest en sejr ude over FC Sydvest er Kjellerup IF kun tre point efter Jammerbugt FC i tabellen, så der venter den tredje meget svære udfordring på en uge. Det er Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck ikke i tvivl om, men han er til gengæld heller ikke i tvivl om at målet er at få point med hjem og naturligvis forsvare førstepladsen.

- Kjellerup er et stærkt hold. De gjorde det fantastisk i sidste sæsons oprykningsspil, hvor jeg også stiftede bekendtskab med dem. De er teknisk stærke med en masse dygtige individualister, og det bliver en hård udekamp mod en af favoritterne til at sikre sig en plads i oprykningsspillet, forklarer Bo Zinck forud for opgøret, hvor der ikke har været meget til tid forberedelse. Til gengæld er der blevet tanket yderligere på selvtilliden med to flotte sejre over Ringkøbing IF og senest Vejle Boldklub i DBU Pokalen.

- Mod Vejle står vi godt defensiv samtidig med, at vi også skaber meget. Vi starter kampen virkelig godt og presser på den første halve time. De kommer så med derefter og scorer på en standardsituation. Men da vi går til pause er det med en god fornemmelse og stor tro på det, selvom vi er bagud. Vi kommer ud fra pausen med fuld power og vinder fortjent 3-1. Det kunne være blevet mere end det. Vi har chancer til det og giver alt, som man skal i sådan en pokalkamp. Det var en flot præstation af drengene, understreger Bo Zinck, der nu går efter tre på stribe, når den tredje store udfordring på en uge venter lørdag middag på Bjergets Idrætsanlæg i Kjellerup, syd for Viborg. Der er kick of kl. 13.30 lørdag d. 2. september.