Facebook

Fremragende lørdag for BFC!

Conor.jpg
14-05-2011

(Conor O´Brien blev matchvinder med et dommedagshuk, for øjnene af sine forældre)

 

Blokhus FC   Tjørring IF   1-0  (1-0)

1-0 Conor O´Brien  41. min

 

Blokhus FCs startopstilling:

Målmand: Simon Enevoldsen

Forsvar: Jan Rasmussen, Jonas Westmark, Kasper Stiller, Simon Rosenqvist

Midtbane: Mads Severinsen, Malthe Nygaard, Peter Tranberg, Conor O´Brien

Angreb: Jeppe Østenkær, Nickolaj Thomsen

 

Af Torben Pedersen

Det var ingen køn eller velspillet kamp denne regnvåde lørdag i det nordjyske, men Blokhus FC gjorde hvad de skulle, nemlig at undgå pointtab mod Tjørring der heller ikke kom med den store farlighed, trods skud tæt over mål i slutningen, og forbi den ene stolpe undervejs.

Det der var indenfor rammerne tog Simon Enevoldsen sig af i buret, og det betød ganske kort i den sidste ende, at "Den Blå Bølge" kunne skrive yderligere 3 point på kontoen i 2. Division Vest. Og som om det ikke var nok, så gik det som undertegnede havde forudset, nemlig at Fremad ville smide point i Varde. Men at det også var alle 3 point man tillod sig at smide, gør jo blot tingene endnu bedre heroppe.

Derfor kan vi også nu endegyldigt afblæse alt snakken om ekstra 3 point i torsdags, for uanset de 3 point eller ej fra Middelfart, så er det os der ligger nr. 1 i rækken!

 

Rækkens bedste hold leverede ikke en pragende kamp

 

Det var vådt. Meget vådt denne weekend. Og det var ikke just fordi at "Den Blå Bølge" oversvømmede Stadion med godt spil. Faktisk var banen så våd, at det ikke bekom nogen af holdene rigtig godt.

Blokhus FC var dog som ofte set, spilstyrende i store dele af kampen. Men kampen blev også fuldstændig som forudsagt her på hjemmesiden. Blokhus FC vandt som tippet, men det blev en IKKE nem kamp, selvom forventningerne var store på lægterne.

Men som kampen skred frem begyndte folk også at diskutere på stadion, at en sejr blot ville være skøn i dag, ikke mindst da folk også samtidig blev oplyst at Aarhus Fremad var kommet bagud i Varde.

 

Forældrene og vennerne så til - Da Conor bragede Blokhus FC i front

 

Én spiller var ekstra opsat før kampen hjemme mod Tjørring, hvis ikke måske også to spillere var det. Ziad Nassar spillede mod sin tidligere klub, eller rettere sagt, det gjorde han ikke, for han kom ikke i spil i dag, men blev sparet istedet. Han har været meget skadet med småskavanker hele tiden, hvilket indtil har spoleret hans muligheder for at imponerer i BFC.

Den anden der var yderst opsat var Conor O´Brien. Hans forældre havde taget turen over atlanten for at følge sønnen på grønsværen, mens en stor flok venner også var til stede med tre små flag der dannede amerikanerens initialer: C. O. B. (Conor O´Brien red.) Og hvilken dag at følge Conor, med tanke på hans pragtmål.

Før kampen fik forældrene der har hjemme i lidt størrer rammer til dagligt (New York red.), nemlig en rundvisning på træningsanlægget i Pandrup, som de beundrede utrolig meget. Og mens sønnike gik til taktikmøde med holdkammereterne, fik forældrene plads i VIP-loungen, hvor de fik serveret en rigtigt traditionel dansk ret sammen med alle sponsorerne, nemlig stegt flæsk med persillesovs. Det så iøvrigt ud til, at det faldt i god jord hos de amerikanske gæster, der dog først lige skulle finde ud af, hvad pokker det var, som lå på deres tallerken.

Hele deres besøg i byen, blev som bekendt afsluttet med 3 point til BFC - Og oveni det fik forældrene set et pragt mål, måske det bedste hidtil at Conor?, da han efter 41 minutter tog chancen fra 25 meter, og bankede bolden i nettet.

Afslutningen sad faktisk næsten midt i målet, men keeperen havde forladt stregen for en stund, og der oveni havde amerikanerens afslutning et passende dyk, som gjorde at den slog i luften, og bragede ind under overliggende, uden den store chance for den sprællende keeper. 1-0 Blokhus FC, hvilket også blev resultatet.

Efter denne herlige weekend, kan man nu konstaterer at Blokhus FC er Nr. 1 i 2. Division Vest, men nu med et flot og imponerende 5 points forspring.