Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Gejst, spilleglæde og god opbakning er afgørende

f762d3729b256121983112b4ab67b09d.JPG
27-05-2016

Af Thomas Jansen

2. divisions styrke blev endnu engang demonstreret, da det senest endte i en skuffelse for Jammerbugt FC mod rækkens nederste mandskab B 1908. 

Der er ganske enkelt ingen nemme kampen i den tredjebedste danske fodboldrække. Det faktum gælder også lørdag, når Jammerbugt FC skal forsøge at rejse sig og tage et skridt væk fra farezonen i bunden af rækken.

Det er Avarta, som udgør næste udfordring. De er rækkens nummer 2 og har tabt i de seneste fem runder. Faktisk har lørdagens gæster på Sparekassen Vendsyssel Arena kun gået fra banen uden point to gange dette forår. Lørdag skal meget gerne blive den tredje, hvis du spørger Jammerbugt FC’s cheftræner – og det gør vi.

- Vi vil give os fuldt ud og vi håber vores tilskuere vil bakke os op hele vejen, så vi forhåbentlig kan sikre os en vigtig sejr, lyder det fra Martin Pedersen, som målrettet fører samtalen videre. 

- Avarta er et stærkt hold, men vi skal udelukkende fokusere på os selv, og spillerne skal give deres blod, sved og tårer i denne kamp! Vi tager alle situationen alvorligt og jeg glæder mig til at se drengene i aktion lørdag kl. 15.00 med vores tilskuere i ryggen. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at se mange mandfolkepræstationer.

Det bliver der brug, ligesom der også bliver brug for opbakning fra lægterne. Derfor kan spillerne også glæde sig over at tre af sæsonens sidste fire kampe spilles på eget græs.

- Vi er endelig på hjemmebane igen! Det har vi set frem til efter to pointfattige udebaneture. Alle i truppen glæder vi os til, at komme i kamp igen og vores hjemmebane skal nu være med til at sikre os endegyldigt overlevelse i 2. division. Vi ser frem til at give alt hvad vi har i de fire kampe, forsikrer Martin P og supplerer;

- Drengene har trænet ufatteligt godt i løbet af ugen og virker utroligt fokuserede og engageret. Træning er dog én ting, og kamp en anden. Den gejst og den spilleglæde, jeg har oplevet på træningsbanen, vil jeg have, at spillerne tager med sig på banen mod Avarta. 

Spændende bliver det, og tre point kan blive livsvigtige efter tre kampe uden gevinst. Der er før opgøret tre point ned til udgangen af 2. division og den afstand skulle helst kun blive længere den resterende del af sæsonen.

Lørdag d. 28. maj kl. 15.00 kan de blåblusede tage et vigtig skridt i den rigtige retning, når Avarta forhåbentlig skal besejres på Sparekassen Vendsyssel Arena.