Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

God sæson for talenthold

Tommy_og_Martin.jpg
02-07-2014

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC talenterne sluttede ligesom divisionsmandskabet sæsonen af med maner, da det blev til sejre for både U17 og U19.

Jammerbugt FC U17 sikrede sig de sidste 3 point med 3-2 over Hjørring i sæsonens sidste dyst, mens U19 kunne glæde sig over en 3-0 sejr over FC Djursland i sæsonens sidste dyst. Det var tre velfortjente point at runde en god sæson af på for de to talentmandskaber.

Tommy Pedersen, U19 træner, havde da også kun ros tilovers for sine unge spillere, der nu er sendt på velfortjent sommerpause inden det igen går løs.

- Den sidste kamp mod Djursland blev en rigtig god kamp, hvor vi vinder velfortjent 3-0. Fra start var der aldrig tvivl om resultatet. Vi kom hurtigt foran med 2-0 og derefter blev sejren stille og roligt kørt hjem, berettede U19 træneren efter endt opgave og slog fast, at sæsonen i sin helhed havde været ligeså positiv.

- Alt i alt har det været et rigtig godt halvår, hvor vi slutter på en flot 2. plads. Så rigtig stor ros til drengene for et flot halvår.

Også U17 træner Martin  Jensen havde grund til at rose sine spillere på vej ud af grønsværen og videre for sommerlandskabet. På mål af Andreas Bøknes (2 mål) og Rasmus Kragh (1) blev der sat et flot punktum for en god sæson.

- Egentlig er det en meget lige kamp, hvor vi dog er lidt bedre på bolden, og på de omstillinger vi får igennem kampen. Vi sidder hurtigt på modstanderen når de er i boldbesiddelse, og netop det, gør at vi vinder kampen. Mand for mand er de vel på niveau med os, men vi er lidt mere aggressive i kampen, og det resulterer i at vi sidder lidt mere på bolden. Alle spillerne kæmper flot hele kampen igennem, og viser den gejst og en vilje, som gør en stor forskel i fodboldkampe, fortæller U17 træner Martin Jensen, som generelt har været godt tilfreds med indsatsen i den nu afsluttede sæson.

- Trods modgang og stolpe ud i flere kampe, er vi blevet stærkere, både som et hold, men også mand for mand. Der er sket en flot udvikling og vores bundniveau er blevet hævet. Det er nogle dygtige spillere jeg nu sender videre op til U19 M1 og jeg er ganske sikker på, at de nok skal forstærke U19 truppen og på sigt måske endda vores divisionshold.
Mens nogle forlader U17 holdet og sendes videre op i systemet kommer andre op til U17 truppenn nedefra.

- Vi kan nu se frem til at få vores U15 spillere op. Det ser jeg frem imod da det altid er spændende og få nye spillere at udvikle og arbejde med, og forhåbentlig kan det også lykkes at udvikle nogle fra denne årgang til engang af begå sig på vores divisionshold, slutter Martin Jensen, hvis håb og tro deles af Tommy Pedersen.

De to talenttrænere, runder sæsonen af med at sende en stor tak til de mange støtter der har vist sin opbakning og givet en hånd med i løbet af sæsonen.

- På vegne af U17 og U19 vil vi gerne sige tusinde tak til alle for den store støtte og hjælp i denne sæson, og samtidig forhåbentlig på gensyn i den nye, slutter Martin og Tommy, der nu påbegynder de indledende forberedelser til den nye sæson med fortsat udvikling af klubbens egne unge talenter.