Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

God sejr med hjem fra Middelfart

c49aeb0944acee58d30df8ab610e24ce.jpg
15-05-2013

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC kunne onsdag aften tage alle tre point med hjem fra Middelfart efter en flot 3-0 sejr på en ellers svær udebanetur.

Efter en målløs 1. halvleg kom der hul på bylden de sidste 45 minutter, hvor først anføre Nickolaj Thomsen og siden angrebkollega Steven Miller samt forsvarsspiller Glenn Schreiber sørgede for scoringerne i 3-0 sejren til stor tilfredshed for cheftræner Bo Zinck.

- Det var en rigtig rigtig god præstation spillerne leverede. Faktisk gjorde vi det bedst i 1. halvleg, hvor vi spiller hurtigt og godt spil. Vi skaber flere gode chancer og trykker Middelfart i bund, fortæller Bo Zinck, som altså måtte vente til anden halvleg inden målene faldt. Men så var de til gengæld også af høj klasse alle tre.

- Det er tre flotte scoringer. Nickolaj Thomsen scorer et fantastisk mål helt oppe i krogen. Efterfølgende kommer Steven Miller ind og banker den i krogen på ny, og endelig sender Glenn Schreiber den fra kanten af feltet op under overlæggeren.


Trods det at målene kom i 2. halvleg, var de sidste 45 minutter faktisk mere lige end de første, men det ændrer ikke på, at der var tale om en sikker og fortjent sejr.

- Det er så godkendt som det kan være. Alle arbejder hårdt. Vi afprøver flere nye ting i dag med nye spillere, og alle, også indskiftere, arbejder hårdt og gør det godt. Det var unge mænd i dag, og de skal have stor ros for indsatsen, slår Zinck fast inden en ny tur til Fyn venter om få dage.

Her gælder gælder Otterup lørdag d. 18. maj kl. 14.00. Denne, ugens første, sejr på Fyn giver ekstra kræfter til at tage turen igen.

- Vi viste i Middelfart at vi har både bredde og kvalitet, og ingen tvivl om at denne sejr giver os ekstra kræfter til endnu en tur på lørdag, slutter cheftræneren.



Middelfart - Jammerbugt FC: 0-3 (0-0)

67' 0-1 Nickolaj Thomsen
72' 0-2 Steven Miller
84' 0-3 Glenn Schreiber