Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

God test og gode præstationer trods nederlag

MartinPprofil.jpg
13-04-2016

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC havde mandag inviteret Vendsyssel FF ind til en ekstraordinær træningskamp. Formålet var at få set flere spillere i kamp.

Det samme gjorde sig gældende hos gæsterne, men selvom formålet var at styrke kampformen hos udvalgte spillere, så var det to slagkraftige hold, der skabte en god dyst. Hos Jammerbugt FC bestod holdet også af en række U19 spillere, som fik lov at teste kompetencerne mod et stærkt seniorhold.

Slutresultatet blev en 2-0 sejr til Vendsyssel FF, men mellemregningerne var anderledes opmuntrende.

- Vi spillede med et godt blandet hold, med mange U-19 spillere, reserver til førsteholdet og et par mere etablerede spillere. Jeg er super stolt af den præstation, som drengene leverede mod et stærkt Vendsyssel hold. Der var godt spil, fuld knald på og gode chancer, forklarede Jammerbugt FC’s assistenttræner, Martin Pedersen, efter kampen, hvor det unge Jammerbugt hold, ifølge assistenten, godt kunne være blevet belønnet lidt mere end tilfældet var.

- Drengene havde fortjent et bedre resultat, men præstationen og attituden var i top. Jeg vil især fremhæve U19 drengene, som tager kampen op mod gode etablerede 1. division-spillere. Det er præcis hvad sådan en kamp skal bruges til. At give de unge drenge mere hår på brystet og få en fornemmelse af tempoet og intensiteten på højere niveau. Ydermere får vores førsteholdsspillere også en god kamp i benene og bliver rigtig godt matchet og skærpet til de kommende turneringskampe, runder Martin P af.

Netop turneringskamp er der på programmet igen i weekenden, hvor det på ny gælder point når Holbæk gæster Jammerbugten. Det er lørdag kl. 15.00.