Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

God U19 indsats ved Dana Cup

Kristian_Vestergaard_Nielsen.jpg
05-08-2012

Blokhus FC U19 spillede sig til nogle flotte resultater ved årets Dana Cup. Desværre måtte holdet ud af turneringen efter et skrivebordsnederlag.

Dana Cup i Hjørring afvikles i uge 30 og med 829 hold er turneringen en af de største i verden. Turneringen blev for Blokhus FC U19’s vedkommende brugt til at komme i gang med fodbolden igen efter sommerferien, og dels som optakt til den nye sæson. Det blev til fem kampe på tre dage, som alle blev afviklet i strålende solskin og med masser af tilskuere på lægterne.

Blokhus FC U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen giver her et overblik over de spillede kampe:

24/7-12 kl. 12:30 på HI’s baner mod Skjergard IK fra Norge
Denne kamp vandt Blokhus FC så sikkert som 5-2, i en fight hvor holdet var dominerende kampen igennem.

25/7-12 kl. 08:30 i Tornby mod  Zacatecas Independientie fra Mexico
Et hold, der modsat de fleste Norske hold, gerne vil spille fodbold. Det blev en rigtig god U19 kamp på et højt teknisk niveau. Blokhus FC U19 vandt fortjent kampen med 1-0.

25/7-12 kl. 16:30 i Bagterp mod Konnerud IL fra Norge
Det blev ikke en køn kamp, hertil var holdet fra Norge simpelthen for primitivt og sparkede konstant lange bolde. Blokhus FC U19 vandt kampen 2-1.

Blokhus FC U19 var hermed puljevinder med maksimum point og holdet gik således videre til A-slutspillet.

26/7-12 kl. 12:10 1/16 finale i Frem Parken mod Stjørdals Blink FB fra Norge
1.halvleg blev afviklet i et meget højt tempo . Holdet fra Norge var meget aggressive og forsøgte at stresse vores opspil, og vi havde i perioder svært ved at komme fornuftigt af med bolden. Efter pausen fik vi styr på tingene. Stille og roligt fik vi mere og mere overtag, og spillede i perioder virkelig flot fodbold. Absolut vores bedste kamp ved stævnet. Kampen endte 1-1.

Ved uafgjort går man i slutspillet direkte til straffespark. Her blev Daniel Hovaldt den helt store helt. Han klarede ikke færre end tre spark, og vi vandt kampen sammenlagt 3-2.

26/7-12 kl. 19:10 1/8 finale mod Djerv 1919 SK igen et hold fra Norge
Denne kamp vil ikke blive husket for sit gode fodboldspil , men for den noget kedelige afgørelse kampen fik efterfølgende.

Vi spillede langt fra vores bedste kamp, og havde det svært mod et norsk hold, der konstant sparkede lange bolde mod vores bagkæde. Fodboldmæssigt var vi klart det bedste hold, men desværre får vi ikke afgjort kampen i den ordinære kamp og måtte igen ud i straffespark. Den ordinære kamp endte 1-1.

Efter 11 spark vandt vi 10-9 på straffespark, og var klar til ¼ finalen. Troede vi. Det viste sig efterfølgende, at det norske hold havde nedlagt protest mod, at vi havde brugt en ulovlig spiller til at sparke straffe.

Efter FIFA’s regler er det kun de 11 spillere der slutter på banen i den ordinære kamp, der må sparke straffe. Thomas Kok blev skiftet ud 5 min. før tid og jeg lod ham sparke straffe. Denne fodfejl kostede os sejren, og vi tabte kampen på papiret med 3-0.

En noget bitter måde at tabe på, men omvendt må man sige, at den norske træner havde styr på detaljerne omkring hvilke spillere Blokhus FC havde på banen da kampen blev fløjtet af.

Alt i alt en god uge, hvor jeg har haft mulighed for at se fire prøvespillere i aktion. Jeg håber, at alle har lyst til at fortsætte med fodbolden i Blokhus FC.
En noget sjovere måde at starte op på efter sommerferien, frem for at løbe på træningsbanen.