Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Hård test i hårdt vejr mod AaB reserver

Zinck_traening_web.jpg
11-02-2018

Af Thomas Jansen

Det blev som ventet en svær modstander, der mødte Jammerbugt FC i snevejret på kunstgræsbanen i Lindholm, hvor AaB’s reserver mødte op med et stærkt mandskab.

Det gav en på mange måder god test for divisionsmandskabet, som ikke mindst i kampens første halvleg blev presset på flere parametre. Det betød også, at Jammerbugt FC måtte gå til pause bagud 3-0, hvoraf to af målene opstod efter fejl i egne rækker. 

Jammerbugt FC skabte dog også selv sine chancer, men skarpheden manglede i de afgørende situationer, som ikke blev nemmere at eksekvere på under de svære vejrforhold.

Det var dog AaB, som dominerede de første 45 minutter, men efter pausen kom Jammerbugt FC bedre med og spillede i kampens anden del lige op med de bolsjestribede, som dog fortsat sad mest på bolden. Efter 90 minutter i snevejret og en bindende kold blæst lød slutresultatet 3-0 til AaB’s reserver – og så kaldte et varmt bad for begge hold.

- Nu og her er det der ærgrer mig mest, at vi selv er skyld i to mål. Vi laver fejl, som vi bare ikke skal lave. Derudover afvikler vi ikke vores angreb hurtigt nok, og vi burde have scoret på nogle af de chancer, vi får skabt, lød det fra cheftræner Bo Zinck, mens varmen så småt kom tilbage i kroppen inde i omklædningsrummet.

Selvom resultatet tydeligvis ikke var godkendt, så var der bestemt også positive elementer at fokusere på i denne fase af sæsonen – men der var også fortsat ubesvarede spørgsmål frem mod sæsonstart.

- Det var på mange måder en god test for os. Vi møder et meget stærkt hold med Superliga erfaring og det var god timing at møde dem lige efter AaB selv har taget hul på sæsonen. De var stærke og i første halvleg blev vi presset hårdt. Men det gav os en masse gode kilometer i benene. Vi er dog aldrig tilfredse med at tabe, men kan tage med os videre, at vi her fik en god test. Det var også positivt, at vi skaber chancer, men vi er også klar over, at der i dag var både gode og dårlige ting, så vi har stadig nogle spørgsmålstegn, som vi skal have besvaret i den kommende tid. Nu venter en hård uge, inden vi går ind i en periode med lettere nedgearing for en stund. Vi klør på – der fortsat masser af arbejde med, fastslog Bo Zinck slutteligt, inden det var hjem og analysere lidt mere på kampen forud for mandagens træning.