Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Hård test på programmet lørdag

168478aece1d9c44fbeff93c6b811fea.jpg
06-03-2015

Af Thomas Jansen

Når Jammerbugt FC lørdag middag snører støvlerne til endnu en træningskamp, så bliver der formentlig nok at se til.

Det er nemlig mod 1. Divisions mandskabet Vendsyssel FF, som benytter Jammerbugt FC til den absolut sidste finpudsning inden det gør løs for de hvidblusede næste weekend i NordicBet Ligaen mod Skive IK. Med andre ord er det et toptunet Vendsyssel FF som allerede har været igennem syv træningskampe, mens vinterpausen ligeledes er benyttet til markant oprustning af en i forvejen stærk trup.

- Det er et meget dygtigt hold med meget rutine og masser af Superliga erfaring. Et hold som er købt ind til at rykke op, vurderer Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, som forventer en hård test på alle leder og kanter.

- Det bliver en super test på alle parametre, og vi er meget glade og tilfredse med at vi har fået muligheden for at spille dem lige inden de tager hul på sæsonen, forklarer Zinck, som selv desværre må undvære en række spillere til kampen.

- Vi mangler flere spillere til kampen af forskellige årsager, men sådan er det og så er der andre som får chancen. Vi har flere ting vi fokuserer på til kampen, men der vil selvfølgelig være et vist fokus på defensiven og hvordan vi står på banen i en kampen som denne.  Vi har selvfølgelig også offensive fokuspunkter samt fysiske aspekter vi er opmærksomme på. Men der er ingen tvivl om at vi bliver spændt for, understreger Jammerbugt FC cheftræneren forud forberedelsernes femte træningskamp.

Kampen, som spilles på Ingstrup Stadion, bliver den første af slagsen på rigtigt græs, og dette bringer glæde i Jammerbugt FC lejren ligesom det stiller nye krav til spillet på banen.

- Vi har trænet på græs i en uge nu og kampen lørdag bliver vores første på græs i år. Det giver nogle andre ting at tage højde for end når vi spiller på kunstgræs, men det er rigtig dejligt at komme på græs allerede nu. I den sammenhæng skal der sendes stor ros til Ingstrup for at få banen klar. Det er virkelig godt og det er vi meget glade for, slutter Zinck.

Vil du også på græs lørdag middag, dog langs sidelinjen, så er det kl. 12.00 det går løs mellem Jammerbugt FC og Vendsyssel FF på Ingstrup Stadion d. 7. marts.