Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Hårdt arbejde i ferien for ungdomsspillere

Opvarmning.jpg
U19 spillerne åbner dagens program med en fælles opvarmning inden de fordeler sig ud på de enkelte øvelser.
21-02-2013

Af Thomas Jansen

Mens mange andre har valgt at holde vinterferie, har Blokhus FC U19 valgt at arbejde hårdt for at komme i topform til sæsonstarten.

Således er de unge talenter samlet torsdag d. 21. februar til en træningsdag fra tidlig morgen til sen aften. Her står der fodbold og udvikling på programmet dagen lang, hvor der venter høj intensitet og stor kvalitet, hvilket glæder både trænere og spillere.

- Det er fantastisk at have mulighed for at afholde sådan en dag som denne. Det giver os trænere mulighed for at arbejde meget fokuseret med den enkelte spiller, som har stor glæde af dagen, forklarer U19 træner Henrik Jensen og tilføjer smilende at spillerne jo nærmest er stjerner for en dag.

Med et blik ud over klubbens kunstgræsbane, hvor hele seks trænere er i gang, er det svært ikke at give U19 træneren ret. Det samme gælder efter et blik på dagens program, hvor der er sørget for det meste.

- Det at vi er hele seks trænere i dag, giver helt andre muligheder i forhold til arbejdet med den enkelte spiller. Vi kan arbejde med det fysiske, det taktiske og det tekniske, men også sætte fokus på sund kost og det mentale. I det hele taget handler det om udvikling, fortæller Henrik Jensen, mens der gøres klar til dagens første træning, der sættes i gang kl. 9.30.

Denne træning efterfølges af et sundt frokostbord inden der tages hul på individuelle spillersamtaler. Sideløbende er der inden dagens anden træning tilmed mulighed for at få en behandling hos den til dagen tilknyttede fysioterapeut. Efter dagens anden træning venter mere sund kort og flere spillersamtaler inden dagen sluttes af med at overvære 2. divisions træningskamp kl. 18.30.

Se dagens program samt fotos fra dagens første træning nedenfor.

Dagens program

9.30-11.30 – Træning:
Tema: Individuel positionsbestemt træning + acceleration og hurtighed

12.00-12.30 – Spisning

12.30-14.45 – Spillersamtaler og behandling ved fysioterapeut

15.00-16.30 – Træning
Tema: Fokus på det aerobe(kondition) og boldbesiddelse

17.30-18.00 – Spisning

18.00-18.30 - Spillersamtaler

18.30-20.15 – Overværer 2. division træningskamp

20.15 – Færdig
 


Der er masser af aktivitet over hele banen.


Blokhus FC talentkoordinator Steen B. Andersen gennemfører en teknisk træningsøvelse med blandt andre Anders Rosengren.


Fysisk træner Nicholas Olesen sørger for alle muskler bliver rørt.



Ungdomstrænerne Christian Grubert og Thomas Jensen sætter fokus på den enkelte spiller. Her i form af  Ademir Sabanovic.


Der blev også trænet duelspil. Her er det Christian Guldager og Mikkel Holm som kæmper om bolden.


Under endnu en øvelse blev der sat fokus på feltet.


Også keeperen fik masser af individuel træning sammen med målmandstræner Thomas Nielsen.