Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Henning Pedersen: Det var som nat og dag!

Henning P oplæg.jpg
27-04-2009

 

Af Torben Pedersen

Det kan til tider afhængigt af resultaterne selvfølgeligt, være et stressende job at være fodboldtræner. Det måtte Henning Pedersen påny sande i Svendborg i gårdagens kamp på sydfyn.

Kampens første 45 minutter bød på massivt pres fra hjemmeholdets side, og Blokhus FC kunne blot prise sig lykkelige over ikke, at være mere bagud end 1-0 som stod på tavlen:

 - Vi spillede en så ringe 1. halvleg. Det kunne vi overhovedet ikke være bekendt. Intet fungerede for os, og vi havde stort set ikke nogen afslutninger på mål.

 - Det var på alle måder noget være rod, og en rigtig gang indianer-fodbold hvor holdene susede frem og tilbage uden noget etableret spil, fortæller cheftræneren til hjemmesiden.

I pausen skiftede Henning Pedersen ud. Jeppe Østenkær blev afløst af Thomas Buus Nielsen, og den rutinerede angriber bidragede med mange gode ting efter pausen:

 - Thomas Buus kommer ind og gør en forskel. Han kan holde på bolden, og få ro på tingene derinde. Efter vi udligner begynder vi så småt at komme rigtigt igang, og Svendborg virker som om de taber pusten, ovenpå den hæsblæsende 1. halvleg.

 - Så fra at fejle grusomt i 1. halvleg, går vi ud og sætte dagsordenen i 2. halvleg, og ender med at vinde 3-1. Kæmpe ros til spillerne for deres kæmpe store moral og vilje til sejr, det fortjener de efter sådan en 2. halvleg, slutter Henning Pedersen, der mener at sejren var fortjent set over alle 90 minutter.

Henning Pedersen havde til kampen givet Lars Mynderup plads i start-11´eren på venstre back. Peter Gravesen blev rykket frem på venstrekant, mens Christian Overby for første gang måtte tage plads på bænken.

Christian Overby kom på banen da der manglede godt 10 minutter, hvor han afløste Quincy Antipas. Mira Mupier fik de sidste minutter af kampen, da han afløste målskytten Peter Gravesen umiddelbart efter dennes langskudsmål fra 30 meter.