Facebook

Hummel skal også klæde klubben på i fremtiden

Hummel_web.jpg
Foto: Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, Hummels Ersin Cakir, bestyrelsesmedlem Lars F. Lundtoft og Tommy Bach indehaver af AL-Sport & Fritid giver hånd på yderligere tre års godt samarbejde.
29-10-2018

Af Thomas Jansen

I mange år har Hummel sørget for, at spillere og trænere har været klædt på til kamp, når der har skulle kæmpes om point på grønsværen.

De to parter har klædt hinanden godt, og derfor er der enighed om at fortsætte det gode samarbejde. En glædelig nyhed, som bringer smil i begge lejre.

- Hummel er en utrolig vigtig partner for hele klubben. Vi har lavet en 3-årig forlængelse af vores samarbejde, og vi har en lang og god historik med hinanden. Så det er en nyhed hele bestyrelsen er glade og tilfredse med på klubbens vegne, fortæller Lars F. Lundtoft fra klubbens bestyrelse.

Hos Hummel ser man ligeledes positivt på det mangeårige samarbejde og glæder sig derfor over fortsat at skulle klæde både store og små på fra top til tå.

- Vi i Hummel har vægtet denne aftale rigtig højt, da Jammerbugt FC og Jetsmark IF er en utrolig attraktiv klub på alle områder. Vi er meget tilfredse med at Jammerbugt FC og Jetsmark IF har forlænget aftalen. Klubben og vi er et perfekt match og vi er stolte af at have klubben i minimum de kommende tre år, og håber selvfølgelig på endnu flere år sammen efterfølgende, lyder det fra Ersin Cakir, Hummels aftaleansvarlige.

Skulle man være interesseret i selv at sikre sig en Jammerbugt FC eller Jetsmark IF kamptrøje eller tilbehør, forhandles det hele i den lokale sportsbutik, AL-Sport & Fritid, som ligeledes er mangeårig sponsor i klubben.