Facebook

Intensitet og tempo i fokus

Peter_Tranberg_i_kamp.jpg
04-03-2011

Af Thomas Jansen

Lørdag spiller Blokhus FC´s 2. divisionsmandskab den anden sidste træningskamp inden der fløjtes i gang til forårssæsonen…

Modstanderen er oprykningsrivalerne fra Aarhus Fremad og Blokhus FC cheftræner Søren Kusk retter fokus på høj intensitet og tempo inden kampen, som skal teste status på både offensiven og defensiven.

- Vi skal kunne måle os med vores modstander i denne kamp i forhold til intensitet og tempo. Det er vigtigt vi er klar på de punkter og det har hele tiden været planen, at de to sidste kampe skulle bruges til netop det. Derfor er det også en super god modstander vi skal op imod i form af Aarhus Fremad. De står nemlig i samme situation og de vil komme med alt hvad de har. Vi får testet både defensiven og offensiven i denne kamp, fortæller Søren Kusk, der kan råde over størstedelen af sin trup til denne kamp.

Der er således ingen nye skader på holdet, hvor der kun kan meldes om få småting i form af overbelastningsskavanker hos enkelte spillere. Rasmus Christiansen, Simon Rosenqvist og unge Kasper Knudsen er dog fortsat er ude på grund af mere alvorlige skader.

Kampen spilles lørdag kl. 12.15 i Aarhus.