Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Jammerbugt FC måtte i knæ mod tophold

JanR_aergelse.jpg
25-04-2017

Af Thomas Jansen

Middelfart kommer lørdag til Sparekassen Vendsyssel Arena med fem sejr på stribe i bagagen. Det formstærke tophold var med andre ord lidt af en udfordring.

Den tætte tabel kræver dog point uanset modstander og derfor var det også målet, da de blåbusede Jammerbugt spiller løb ind på eget græs lørdag eftermiddag.

Det afspejlede sig i kampens start, hvor Jammerbugt FC lagde godt ud med et højt pres og flere gode chancer for scoringer de første ti minutter. Jammerbugt FC’s aggressive start skabte uro i de bagerste rækker hos topholdet, som for en stund virkede rystede.

Men Jammerbugt FC formåede desværre ikke at efterleve ønsket om mere kynisme og fik ikke omsat chancer til mål. Middelfart kunne derfor spille sig til og roligt ind i kampen og fandt som første halvleg skred frem sit fodfæste på Sparekassen Vendsyssels græstæppe.

Middelfart fik spilovertaget, mens Jammerbugt FC lurede på omstillingerne i en lige første halvleg, hvor kampen i høj grad fortsat var åben, da de to hold gik til pause ved stillingen 0-0.

Desværre startede de sidste 45 minutter ikke ligeså lovende som de første og kort tid inden i anden halvleg gik det galt. Den kynisme Jammerbugt FC havde efterlyst, den havde topholdet fra Fyn. Et par personlige fejl blev straffet fuld ud og pludselig stod til 2-0 til gæsterne.

Jammerbugt FC gav god ikke op, men kæmpede sig tilbage og med små 25 minutter tilbage på stadionuret brød Victor Rafael igennem i højre side og sendte bolden fladt mod forreste stolpe. Her fik Michael Byskov forlænget og inde foran kom en Middelfart spiller først på bolden og sendte i eget net til en 1-2 reducering.

Målet fik for alvor troen tilbage i hjemmeholdet, som søgte frem ad banen i jagten på point. Men den dygtige offensiv hos gæsterne udnyttede hurtigt det frie rum, der blev efterladt og kort efter reduceringen stod det pludselig 1-3. Det efterlod et Jammerbugt FC mandskab i knæ og inden slutfløjtet kunne Middelfart slå sejren fast med en scoring til 1-4. Jammerbugt FC havde spillet sin chance, men måtte erkende nederlag til en velspillende modstander.

- Vi mødte rækkens bedste hold i dag. Vi spiller en god første halvleg, som vi kan være tilfredse med, men bliver i anden halvleg straffet hårdt for vores individuelle fejl, og når du ikke udnytter dine egne chancer mod et tophold, så bøder du i sidste ende for det – og det gjorde vi også i dag, forklarede Jammerbugt FC’s cheftræner, Lars Justesen skuffet efter kampen.

Resultatet sender Middelfart alene i spidsen af rækken, mens det efterlader Jammerbugt FC tilbage lige under stregen.

- De næste tre kampe bliver definerende for hvor svært vi får det resten af sæsonen. Ikke mindst den kommende kamp mod Fredensborg er en nøglekamp. Så har vi mødt alle hold og kan gøre i midtvejs status. Men alle kampene er finaler og nu skal vi først og fremmest have denne kamp mod Middelfart ud af systemet og så have gang i en god træningsuge efter en travl Påske, fortæller Lars Justesen fast besluttet på at vende tilbage til vindersporet i den kommende udekamp mod Fredensborg.

Jammerbugt FC – Middelfart: 1-4 (0-0)
48’ 0-1 Nicolaj Johansen, Middelfart
50’ 0-2 Nicolaj Johansen, Middelfart
67’ 1-2 Mathias Damgaard, Middelfart (selvmål)
68’ 1-3 Mads Raben, Middelfart
79’ 1-4 Mads Raben, Middelfart