Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Jammerbugt FC og Christian Rye forlænger samarbejdet

IMG_9990.jpg
07-07-2016

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC har sikret sig, at Christian Rye, der kom til klubben fra Thisted FC i foråret, også er at finde i den blå trøje, når den nye sæson fløjtes i gang.

Christian Rye, der siden sin ankomst fra divisionskollegaerne fra Thisted FC har spillet flere forskellige positioner, har stort set været fast inventar på Jammerbugt FC mandskabet i foråret.

- Christian er både en god spiller og en god fyr, og derfor er han også en vigtig del af vores trup. Han passer godt ind, både fodboldmæssigt og menneskeligt, og er en gevinst for holdet. Samtidig er Christian en alsidig spiller med et højt bundniveau og en stor arbejdsindsats. Christian giver den altid alt hvad han har og vi er super glade for at Christian har valgt Jammerbugt FC som sin klub i den kommende sæson, fortæller cheftræner i Jammerbugt FC, Martin Pedersen.

Christian selv er også godt tilfreds med udsigterne til sin fodboldfremtid i den blå trøje og han ønsker at bygge på i den nye sæson.

- Jeg er meget taknemmelig for den tillid, som jeg har fået i Jammerbugt FC fra første dag i klubben. Det har helt sikkert også været en af grundende til at forlænge opholdet, da det for mig handler om at få en masse spilletid for derigennem at udvikle mig som spiller. Derudover har jeg været glad for den rolle, jeg har fået på holdet, hvor jeg synes, at jeg er begyndt at få de indbyrdes relationer ind under huden, forklarer Jammerbugt FC spilleren, som ser frem til at tage hul på et nyt Jammerbugt FC kapitel.

- Jeg ser frem til at kunne betale den føromtalte tillid tilbage i næste sæson, hvor jeg har høje forventninger til både holdet og mig selv. Der er ingen tvivl om, at især Thisted, men også Brabrand og Aarhus Fremad umiddelbart er de tre mest "sikre" bud på pladserne i oprykningsspillet, men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke tror på, at vi kan slå dem! Det bliver meget tætte kampe hele vejen rundt, og jeg tror også, at Vejgaard nok skal få skrabet en del point sammen. Det bliver et spændende efterår, hvor der ikke skal være nogen tvivl om, at jeg tror på, at vi kan kvalificere os til oprykningsspillet, lyder det målrettet fra Christian Rye, der ligesom resten af truppen fortsat har lidt restitutionstid tilbage, inden der kaldes ind til forberedelser forud for sæsonstart.