Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Jammerbugt FC sejrede over AaB DS

4c6dce668fbd0ed2a2f4b0116c2b4a01.jpg
11-03-2016

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC er efter 0-5 mod Vendsyssel FF ”back on track” efter en komfortabel 3-1 sejr over AaB DS torsdag aften.

Der var ellers flere af de blåblusede som af forskellige årsager måtte sidde over og spare på kræfterne, men de der stillede op løste opgaven godt. Selvom Jammerbugt FC godt nok kom bagud, så satte divisionsholdet sig på spillet og endte også med at score tre kasser – endda tre af de flottere af slagsen.

Efter at være kommet bagud og have misset et straffespark, kom Jammerbugt FC flot tilbage og fik inden pausen udlignet til 1-1. Kasper Sørensen sluttede et flot gennemspillet angreb af med at hamre bolden i mål.

Efter pausen blev Jammerbugt FC presset øget og det gav blandt andet et frispark, som Nicklas Sørensen på fornem vis sendte i netmaskerne – banket op i krydset. 2-1 føring. 

Denne føring blev udbygget og sejret fastslået, da Jammerbugt FC senere kombinerede sig godt igennem AaB defensiven, for til sidst at sende bolden indover til Victor Rafael, der sørgede for sejrsmålet til 3-1.

Tre flotte mål og en god indsats gav en sejr til Jammerbugt FC i forberedelsernes andensidste test.

- Vi stiller med et ret ungt hold i dag, hvor flere stod over, og det var virkelig opløftende at se hvordan der blev gået til opgaven. Det var en fin præstation med tre flotte scoringer, så vi er tilfredse, sagde cheftræner Frode Langagergaard efter kampen mod AaB.

Han skal allerede rette fokus mod en ny kamp. I weekenden gælder det nemlig Thisted FC, for anden gang i disse forberedelser, og her skal de sidste ting spilles på plads inden sæsonpremieren venter.

- Her skulle vi gerne stille i stærkeste opstilling og det bliver vigtigt at få et godt resultat med der fra. Det er selvfølgelig først når turneringen skydes i gang, at det for alvor gælder, men det er vigtigt at vi forsøger at rykke os hver gang vi spiller, forklarer Langagergaard, som er spændt på hvad generalprøven fortæller.

- Det er her de sidste ting skal på plads og det er her vi virkelig skal måle, hvor vi er og hvor meget vi har rykket os. Det er nu det gælder. Når vi løber ind til sæsonpremieren næste weekend, så skal vi altså være klar, understreger Jammerbugt FC’s cheftræner inden det går løs mod Thisted FC.

Den kamp spilles lørdag d. 12. marts.