Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Jammerbugt FC videre i DBU pokalen

Steven_Miller_i_aktion.jpg
Den amerikanske angriber Steven Miller var blandt målscorerne i Jammerbugt FC's pokalsejr tirsdag aften i Aars.
13-08-2013

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC levede tirsdag aften op til favoritværdigheden, da det ude mod Serie 1 mandskabet Aars IK blev til en 2-0 sejr.

Jammerbugt FC havde til kampen valgt at sende nogle friske ben på banen, og således fik flere af de spillere, som har været i kamp i divisionsturneringens to første runder, lov at sidde over.

Cheftræner Bo Zinck blev dog hurtigt bekræftet i truppens kvalitet, da det unge hold hurtigt tog styringen og allerede tidligt i kampen bragte sig foran på et mål af Victor Rafael. Trods dominans fra Jammerbugt FC’s side, blev det ved den ene scoring i 1. halvleg og pausestillingen var således 1-0.

Efter pausen fortsatte Jammerbugt FC med at have overtaget og efter en god times spil blev det belønnet, da Steven Miller udbyggede føringen til 2-0. En stilling som holdte kampen ud, og som sikrede Jammerbugt FC vil være med i bowlen når der trækkes lod til næste runde i DBU Pokalen.

På lørdag d. 17. august kalder 2. division så igen, når det hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arena gælder Aarhus Fremad kl. 15.00.