Facebook

Jammerbugt FC videre til finalerunde

JFC.jpg
29-12-2014

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC spillede sig søndag aften videre til finalerunden i indendørs turneringen Nørhalne VVS Cup 2014.

Fra divisionstruppen var sendt Martin Pedersen, Lasse Kjær, Christopher Leth, Søren Astrup, Anders Rosengren, Simon Jensen og Mads Larsen, og disse syv sørgede for at Jammerbugt FC også er med når der spilles finalerunde tirsdag aften d. 30. december.

Jammerbugt FC endte således som to’er i sin pulje, der blev vundet af Hobro IK. Herefter ventede Sulsted i onsdagens semifinale, og her sluttede det for de blåblusede efter en hektisk afslutning. Sulsted stjal nemlig sejren kun to sekunder før tid, da de scorede til slutresultatet 5-4.

Trods nederlaget er Jammerbugt FC kvalificeret til det afgørende finalestævne, der som sagt afvikles tirsdag aften d. 30. december i Nørhalnehallen.

Her stiller Jammerbugt FC med seks gengangere idet eneste udskiftning er at Martin Pedersen giver sin plads til Nickolaj Thomsen.