Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Kasper Sørensen går efter point og flere mål

KasperSoerensenProfil.jpg
23-03-2016

Af Thomas Jansen

Premierekampen endte som bekendt med nederlag til Jammerbugt FC, da B93 sejrede 3-1 på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Nu venter heldigvis en ny kamp, som åbner en travl fodbold påske for de blåblusede. Det er Næsby det gælder næst og forhåbentlig kan den kamp fjerne den nuværende følelse af skuffelse i Jammerbugt FC lejren. Et af lyspunkterne i forårets første kamp var scoringen fra Kasper Sørensen, men trods sin scoring er det også primært skuffelsen, der fylder hos den unge angriber efter forårets første kamp om point.

- Det selvfølgelig træls at lægge ud med et nederlag i sæsonpremieren. Vi kommer til at stå alt for lavt i første halvleg og får ikke lagt det nødvendige pres. Dermed overlader vi initiativet til B93. Vi kommer så meget bedre ud til anden halvleg, hvor vi får skubbet spillet op på deres banehalvdel og kommer vel også frem til at par gode chancer. Med lidt held havde vi fået point med fra kampen, men det skete desværre ikke, konstaterer angriberen, der personligt kunne glæde sig over en scoring, selvom han startede kampen på bænken.

- Det var vel nærmest min første boldberøring, så det var selvfølgelig en dejlig start. Det giver noget selvtillid, som jeg håber at kunne bruge til at lave flere mål i de næste par kampe og dermed hjælpe holdet til point, fremhæver Kasper Sørensen, som forhåbentlig heller ikke skal bruge mange berøringer for at lægge bolden i nettet, når det torsdag gælder Næsby på udebane i forårets anden runde.

- Næsby har en fremragende hjemmebane statistik, så det bliver en vanskelig kamp. Kan vi komme derfra med point, vil det værre godkendt, men vi går selvfølgelig efter sejren, lyder det fra målscoreren forud for turen til Fyn.

Her venter, som Kasper understreger, en svær kamp mod Næsby, der modsat Jammerbugt FC vandt sin første forårskamp. Anden runde fløjtes for Jammerbugt FC’s vedkommende i gang torsdag d. 24. marts kl. 15.00.