Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Kjeld Mølgaard stopper som assistenttræner

KjeldMoelgaard.jpg
07-11-2014

Af Thomas Jansen

Selvom nuværende assistenttræner, Kjeld Mølgaard, er glad for sin involvering i Jammerbugt FC, har den energiske træner besluttet at der skal frigøres tid til andre ting i hverdagen.

Det har ikke været nogen nem beslutning understreger Kjeld Mølgaard, som nu har været i Jammerbugt FC et år. Men der er brug for mere tid i dagligdagen og derfor tager Keld nu en pause fra fodbolden for en stund.

- Jeg har været rigtig glad her i Jammerbugt FC. Det er virkelig en god klub med gode spillere og gode gutter, så det er helt sikkert med blandede følelser, at jeg tager denne beslutning. Men jeg har ganske enkelt blot valgt at prioritere lidt anderledes i hverdagen for en stund, forklarer Kjeld Mølgaard, som også er med på trænerbænken i efterårets to sidste turneringskampe.

Cheftræner Bo Zinck havde gerne set sin assistent fortsætte og håber der på sigt kan blive tale om et gensyn.

- Det har været et godt år sammen med Kjeld. Han er en dejlig person og har gjort et godt stykke arbejde. Derfor er jeg naturligvis træt af at han stopper, men jeg har fuld forståelse for beslutningen. Med de timer der skal lægges på fodboldbanen, kan det være svært at få det hele til at passe sammen i perioder. Vi kommer til at savne Kjelds energi og engagement, så jeg håber vi kan finde en anden rolle til ham på et tidspunkt, fortæller Bo Zinck, som nu skal have en ny mand ved sin side efter vinterpausen.

På hele klubbens vegne skal lyde en stor tak til Kjeld for en altid dedikeret indsats i Jammerbugt FC.