Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Klar til finale-fredag ved indendørs stævne

4f757e48f8907c21e5f6d57915797601.jpg
29-12-2017

Af Thomas Jansen

Torsdag aften spillede Jammerbugt FC i det årligt tilbagevendende Nørhalne VVS Cup, som traditionen tro afvikles mellem jul og nytår.

Her kunne Jammerbugt FC holdet, bestående af Lasse Steffensen, Mads Larsen, Anders R. Jensen, Søren Astrup og Simon Jensen, glæde sig over at klare sig videre til fredagens finalerunde.

Der blev lagt ud med en 4-4 kamp mod Birkelse IF, hvorefter det uafgjorte resultat blev fulgt op af en 8-3 sejr over Brønderslev IF. Også Vejgaard BK og Nørresundby FB blev besejret med henholdsvis 6-2 og 7-6 puljekampene, inden Løgstør IF blev slået 4-3 i semifinalen. I finalen ventede et nyt opgør mod Vejgaard BK, og denne gang var det aalborgenserne, som trak det længste strå med en 6-4 sejr.

Trods nederlaget er Jammerbugt FC videre til de afgørende finalekampe.

- Vi spillede ikke helt op til niveau, men vi gjorde nok til at komme i finalen for den indledende runde. Her mødte vi Vejgaard, som jeg synes vandt fortjent. Nu skal den have en skalle fredag, sagde Simon Jensen efter torsdagens indledende runde.

Finalerunden spilles fredag aften, d. 29. december fra kl. 18.30.