Facebook

Lær spillerne bedre at kende i december

1_dec_-_Simon_Enevoldsen_NY.jpg
01-12-2011

Af Thomas Jansen

Så er julemåneden over os, og det benytter vi her på blokhusfc.dk til at bringe en lille ”web-julekalender”, hvor du hver dag fra d. 1. til 24. december vil kunne lære en Blokhus FC spiller lidt bedre at kende.

Du kan læse om blandt andet juletraditioner og forbilleder, mens hver spiller gennem ”det frie ord” også får mulighed for at lette sit hjerte med lige det der falder den enkelte ind.

Vi starter d. 1. december med nr. 1 og målmand Simon Enevoldsen, hvorefter den øvrige spillertrup følger inden vi d. 24. december runder vi af med cheftræner Søren Kusk.

1. december

Nr. 1 – Simon Enevoldsen

Position: Målmand
Fødselsdag: 3. november 1991
Kampe / mål for BFC: 47 / 0
 

Mit 2011:

Et år med mange oplevelser. Først et forår med en oprykning til 1. division med Blokhus FC, hvor jeg på tømmermænd gik til eksamen mandagen efter og blev student. Derefter har fulgt et efterår med mit og holdets første halvsæson i 1. division, som har været utroligt spændende. Derudover har jeg fået fuldtidsarbejde hos Active Sportswear i Brønderslev. En anden detalje uden for banen er vel, at jeg ikke har tabt en eneste kamp i Fifa til en anden fra holdet. Jeg har spillet Damgaard, Tubæk og Sev baglæns ud af banen, når jeg lige har haft lyst til en succesoplevelse.
 

Mit forbillede:

Jeg har ikke ét decideret forbillede, men tre forskellige, som er min mor, min far og min bror. Min mor pga. sin livsglæde fra en anden verden. Hun er altid glad og smilende, det beundrer jeg meget. En stor personlighed. Min far pga. sine tidligere og nuværende bedrifter. En stor personlighed og en ægte vindertype. Min bror pga. det han har opnået som fodboldspiller og person, hvilket er noget jeg selv gerne vil opleve.
 

Mine juletraditioner:

Jeg er et rigtigt julemenneske. Det bliver fejret med min familie, med god mad, dans om juletræet og en helvedes masse gaver og snoller! Det der betyder mest for mig er det sociale samvær med familie og venner i tiden.
 

Mit nytårsforsæt:

At vi sikrer os endnu en sæson med Blokhus FC i 1. division samt at jeg starter på en uddannelse i sommeren 2012 – gerne som fysioterapeut.
 

Mine 5 favoritter:

Livret: Lasagne
Musik: P3
Film: En Verden Udenfor
Fodboldklub/spiller: Arsenal FC / Richard Kingson fra Ghana
Babe: Rasmus Østenkærs kæreste Karina
 

”Det frie ord”:

Tro det eller ej, men Østenkær-brødrene bruger balsam for at holde deres hår som det er og Severinsen bruger fladjern for at få sit fyldige hår til at sidde.


Personlig sponsor for Simon: