Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Langagergaard lettet

FrodeTilTraening.jpg
13-10-2015

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC fandt endelig tilbage på vindersporet igen, da det i weekenden blev til en 2-1 sejr hjemme over Kolding IF. En vigtig sejr, der lunede gevaldigt.

Det var tre point, som betød meget for tabellen og mindst ligeså meget for humøret i truppen. Der blev arbejdet hårdt for sagen og for hinanden mod Kolding IF, og det gav en længe ventet og en fortjent sejr til sidst.

- Det er dejligt. Meget dejligt, lød det fra en glad og lettet Frode Langagergaard efter kampen. Jammerbugt FC cheftræneren har hele tiden bevaret troen på at sejren nok skulle komme, men var også klar over, at det i weekenden var ved at være sidste udkald i forhold til at bevare chancen for en billet i top 4.

- Sejren betyder rigtig meget. Resultaterne har ikke været med os i de seneste kampe, hvor vi er blevet straffet for alle små fejl vi har lavet. Det har været en hård periode og derfor er det også en stor forløsning at være på det vindende hold igen, forklarer Langagergaard, som ud over selve resultatet også var godt tilfreds med måden den kom i hus på.

- Jeg synes det var fortjent. Vi har chancer til mere og ved scoringen til 1-0 viser vi fremragende spil. Det var lige efter fodboldens ABC. Set over hele kampen, så får vi lukket godt af og vi får scoret et par mål, hvilket også var befriende for os. Alt det her det kommer af, at vi har holdt fokus på de ting vi har kunne gøre noget ved. Det er de ting vi har arbejdet på, understreger cheftræneren.

Nu handler det om at bevare vinderkursen i de kommende kampe. Kampen om den sidste plads i top fire er tæt og intens, og her er ikke plads til mange missede point i de sidste efterårs kampe.

- Denne sejr og medvinden det giver, er helt sikkert godt for selvtilliden, og det kan måske give os lige de sidste 5-10 procent mere, som kan vende tingene til vores fordel i de kommende kampe. Vi skal fortsætte med at arbejde hårdt og så skal vi ikke mindst bevare både fokus og koncentration. Det bliver nogle spændende kampe vi går i møde, slutter Frode Langagergaard, som fører sit hold ind til en ny finale i kommende runde, hvor det gælder Skovbakken IK på udebane.