Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Lørdag går turen til Kjellerup

0e5e050b8018e1356f319d60d3db3b67.jpg
Cheftræner Bo Zinck ser frem til Kjellerup kampen.
26-04-2013

Af Thomas Jansen

Braget mod Brabrand endte med et enkelt point på kontoen. I næste runde venter Kjellerup og forhåbentlig alle tre point.

Kjellerup er i øjeblikket placeret på en ellevteplads i tabellen med to kampe mere end vores eget divisionsmandskab, som lige nu indtager syvendepladsen. Trods den bedre placering bliver det dog sin sag at hente de tre point med hjem til Jammerbugten.

- Kjellerup har lagt stærkt ud her i foråret, og har blandt andet vundet i Næsby. Hjemme er de også stærke, hvor de har en stor tro på tingene, fortæller cheftræner Bo Zinck om lørdagens modstander Kjellerup, der har hentet syv point i de første fire forårskampe.

- Kan vi selv hente syv point den kommende uges tid, hvor vi på få dage møder Kjellerup, Ringkøbing og BSV, så vil det være rigtig godt. Det er vores overordnede mål, men lige nu og her handler det udelukkende om Kjellerup. Vi har desværre tre spillere i karantæne, men så skal andre ind og vise deres værd, og selvom Kjellerup bliver en svær test, så skal vi ned og vise, at vi er et bedre hold. Det kræver hårdt arbejde, men vi tror på det, fastslår Bo Zinck, som håber på opbakning  selvom der er tale om en udebanekamp.

- Kjellerup har et godt hold med flere profiler. De har ligeledes en god bane, et fint stadion og er generelt et godt sted at komme, så jeg kan kun opfordre eventuelt interesserede til at tage turen til Kjellerup lørdag. Nu vil vi have de tre point, slutter Bo Zinck inden turen lørdag d. 27. april går mod Kjellerup, hvor kampen fløjtes i gang kl. 14.00.