Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Lyndebut til offensiv Blokhus FC forstærkning

Casper_Roejkjaer.jpg
19-08-2011

Af Thomas Jansen

Søndag d. 14. august spillede Blokhus FC sin første kamp i 1. division, og her fik den kun 18-årige offensive midtbanespiller Casper Røjkjær en lyndebut.

Casper Røjkjær, der kan dække alle offensive positioner på grønsværen, er således hentet til Blokhus FC fra Silkeborg IF’s fodboldcollege og har i første omgang lavet kontrakt for det næste halve år.

- Efter en enkelt prøvetræning fik jeg et rigtig godt indtryk af klubben og heldigvis fik klubben også et godt indtryk af mig. Det er et meget ungt hold og det er tydeligt, at her bliver unge spillere vist tillid og får chancen for spilletid. De ting gjorde Blokhus FC til det rigtige valg for mig, fortæller Casper Røjkjær, som også blev tiltrukket af muligheden for at spille på næsthøjeste niveau i Danmark.

Den nye Blokhus FC spiller nåede at træne med sine nye holdkammerater en enkelt gang inden sæsonen blev skudt i gang i 1. division, hvor den unge Casper Røjkjær fik sin lyndebut i den blå trøje, som indskifter i anden halvleg af den meget lige 2-2 kamp mod AB.

- Jeg trænede med torsdag og søndag var jeg med i truppen til kampen, så det gik hurtigt. Det gik dog ganske fint synes jeg. Vi arbejde hårdt for hinanden og det er nok på den måde vi skal hente mange af vores point. Sammenholdet skal være vores styrke, forklarer den nye Blokhus FC spiller, som samtidig understreger glæden ved at få vist denne store tillid af sin nye cheftræner Søren Kusk efter den meget korte tid i klubben inden kampen.

Blokhus FC cheftræner Søren Kusk er da heller ikke i tvivl om hvad Casper Røjkjær kan tilføre Blokhus FC mandskabet.

- Casper er en teknisk dygtig spiller og god til at holde på bolden. Han er også en klog spiller, som er god til at finde de rigtige positioner. Det er sådan en spillertype jeg har ledt efter og som vi har manglet siden Conor’s afgang. Casper er stadig meget ung og jeg forventer ikke at han skal gå direkte ind og tage over, men Casper er meget ambitiøs og har potentialet til at blive en meget dygtig spiller, fortæller Søren Kusk om sin nye offensivspiller, der viste lovende takter i sin debut i sæsonpremieren mod AB.

Næste test for unge Casper Røjkjær og Blokhus FC er FC Roskilde på Roskilde Idrætspark søndag d. 21. august kl. 15.00.