Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Målfest i tirsdagens træningskamp

11-1ModAaB.jpg
29-07-2015

Jammerbugt FC var i hopla, da de tirsdag aften tog imod AaB’s Danmarksseriehold på Sparekassen Vendsyssel Arena.

I en sand målfest, på en ellers grå og regnvåd tirsdag aften, vandt de blåblusede således hele 11-1 efter at have ført 6-1 ved pausen. Jammerbugt FC mandskabedt tøvede da heller ikke med at banke bolden i nettet. Allerede i kampens første minut var det Christoffer Hansen,  som i øvrigt havde scoret hattrick da stadionuret rundede 25 minutter, der sendte bolden i nettet for første gang.

Fem minutter senere ville Sonny Jakobsen også lege med. Jammerbugt FC angriberen fik en flot stikning i dybden og her rundede Sonny Jakobsen køligt AaB keeperen og trillede bolden ind til 2-0.

Der gik ikke mange minutter inden bolden igen lå i nettet. Denne gang var det Mads Larsen, som tog en god tur ned af venstrekanten og sluttede af med et millimeter præcist indlæg i panden på Christoffer Hansen. 3-0.

Da det minutter senere blev 4-0 var Christoffer Hansen skiftet til rollen som oplægger. I flot kombinationsspil med Michael Nielsen, gled Jammerbugt FC angrebet gennem AaB forsvaret. Sidstnævnte rundede den flotte sekvens af med en kølig inderside i det lange hjørne. Michael Nielsen, den tidligere Vendssyssel FF spiller, der har trænet med i sæsonforberedelserne, stoppede ikke der. Der var flere mål fra den dygtige offensivspiller.

Inden da svigtede koncentrationen dog et øjeblik hos Jammerbugt FC, der ellers sad tungt på kampen. Fejlen kostede et reduceringsmål til 4-1, men det rystede ikke de blå, der efterfølgende fortsatte med samme flotte angrebsspil.

Christoffer Hansen var på pletten igen efter 25 minutter, da han efter et hjørnespark fik prikket en løs bold i nettet til 5-1. Dermed var kampens første hattrick fuldført. Inden pausen nåede det også at blive 6-1. Michael Nielsen blev nedlagt i feltet og på det efterfølgende straffe sendte Martin Pedersen køligt bolden ind bag en travl AaB keeper.

6-1 ved pausen og så kunne man frygte en kedelig 2. halvleg  på autopilot, men Jammerbugt FC var fortsat i målhumør og der blev således scoret yderligere fem gange efter pausen.

Kun to minutter efter pausen brød Christoffer Hansen igennem i højre side hvorfra han fandt Michael Nielsen, der sendte bolden i mål til 7-1. 8-1 blev det da en anden prøvespiller, Simon Vetter, lagde bolden til rette for Sonny Jakobsen, som bankede den direkte i nettaget.

Efter en times spil satte Simon Vetter selv sidste fod på bolden til en 9-1 føring efter et hjørnespark. Michael Nielsen, som var en blandt mange, der gjorde god figur, rundede en særligt underholdende kamp af med to flotte mål til 10-1 og endelige 11-1. Først via en flot solotur glidende forbi flere AaB’ere, for afslutningsvist at runde elegant af med et køligt lille vip over den fremstormende målmand. Michael Nielsens hattrick blev fuldendt med endnu en perle. I den ene side af feltet viste den målfarlige spiller stort overblik, da han holdte på bolden for at få holdkammeraterne kørt i stilling. Inden det skete havde Michael Nielsen i mellemtiden spottet et hul i det lange hjørne. Det blev udnyttet til fulde, da bolden i en flot blød bue blev sendt over keeperen og i den modsatte krog. 11-1 og så var den kamp vist afgjort.

Efter kampen var Jammerbugt FC cheftræner, Frode Langagergaard, ganske forståeligt godt tilfreds, selvom han også mindede om, at situationen er en anden når der kommer point på spil om kort tid.

- Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med vores spil. Det glæder mig også at vi bliver ved selvom vi fører med 6-1 ved pausen. Typisk vil 2. halvleg i sådan en kamp ende 0-0, men vi vinder den altså 5-0, og det glæder mig, forklarer Frode Langagergaard, som så nogle lovende elementer i det offensive spil.

- Vi lykkes med nogle af de ting vi træner på. Det gælder blandt andet at vi er mere direkte på vores chancer. Vi spiller ikke bare bolden rundt på banen, men søger hele tiden målchancerne. Til tider blev det måske lidt for meget målsøgende, men når vi fører så stort kommer man nemt til hele tiden af søge scoringerne. Men alt i alt var der rigtig mange gode offensive momenter, evaluerede cheftræneren og rundede efterfølgende af:

- Jeg er godt tilfreds, men vi skal også huske på, at det her er en træningskamp. Der er meget arbejde at gøre endnu og vi skal fortsætte med at træne hårdt og være ydmyge når turneringskampene begynder. Det er en hel anden situation, men selvtilliden har bestemt fået et positivt løft i dag.

Nu gælder det en sidste træningskamp inden det går løs i turneringen. Den spilles lørdag d. 1. august, hvor Lindholm IF kommer på besøg i Jammerbugten.

Se alle kampens mål på kanalsport.dk