Facebook

Mød spillerne til Pandrup By Night

JFC_Nyhedslogo.jpg
19-07-2013

Af Thomas Jansen

I aften fredag d. 19. juli har du en god mulighed for at møde og få en snak med Jammerbugt FC’s divisionsspillere, som vil være en del af Pandrup By Night.

Pandrup By Night afvikles i samarbejde med vores partner Pandrup Handelsstandsforening, som denne aften sørger for at Pandrup by syder af aktivitet med livemusik, anden underholdning, god mad og gode tilbud.

Vi kan derfor kun opfordre til at benytte denne sommeraften til at få en rigtig god oplevelse med hyggelig stemning til Pandrup By Night. Hovedgaden omdannes til gågade kl. 14.00 og herefter går det løs frem til kl. 23.00 hvor der sluttes af med festfyrværkeri. Du kan læse mere på www.pandrup.dk.

Vi ses til Pandrup By Night – og husk lige at kigge for vores baneanlæg i morgen lørdag d. 20. juli, hvor vi kl. 12.00 spiller træningskamp mod FC Hjørring.