Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Morten ”UT” positiv inden mødet med Aarhus Fremad

UT_profil.jpg
02-03-2018

Af Thomas Jansen

Morten ”UT” Thomsen har endnu sin officielle debut i den blå trøje til gode, efter skiftet til Jammerbugt FC ved årsskiftet.

Men der er dog blevet spillet masser af fodbold i træningskampene, hvor den nye divisionsangriber også har fundet vej til netmaskerne.

- Det er selvfølgelig altid vigtigt, at få sparket nogle bolde i kassen, i sær for os angribere. Det er jo vores primære opgave og samtidig giver det en masse selvtillid og gå-på-mod. Som ny spiller har man også en del at bevise, så derfor er det selvfølgelig ekstra vigtig, fortæller Morten, der kom til Jammerbugt FC fra AaB, hvor han i Danmarksserien har vist sig særdeles effektiv foran målet.

Nu har den blonde angriber taget hul på nye udfordringer og trods det kolde vintervejr har ”UT”, som han populært kaldes, allerede følt varmen i sine nye omgivelser.

- Spillerne og ledelsen har taget rigtig godt imod mig, så det har været en fornøjelse at møde op til træning og kamp. Man kan godt mærke, at det sociale aspekt vægtes højt i klubben, så det har egentlig været nemt for mig at komme ind på holdet, forklarer Morten Thomsen.

Udover den imødekommende modtagelse har den første tid i blåt og budt på hårdt arbejde med krævende træninger og masser af træningskampe. Lørdag venter endnu en træningskamp, og her står Aarhus Fremad på den anden side af midterlinjen, klar til at teste Jammerbugt FC’s form af.

- Der venter os en god test, da Aarhus Fremad har et stærkt mandskab. Det bliver en kamp, hvor vi skal have en masse meter i benene, samtidig med at spillet skal finpudses, da sæsonstarten nærmer sig. Og så forventer jeg selvfølgelig en sejr, understreger angriberen, inden han på ny skal forsøge at få netmaskerne til at blafre. - hvis de da ikke er frosset helt til.

Jammerbugt FC møder Aarhus Fremad på udebane lørdag d. 3. marts, hvor opgøret fløjtes i gang kl. 12.00.