Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Nederlag efterfulgt af sejr hos U19

Bo_Zinck2.jpg
Bo Zinck var for en kort stund tilbage på trænerbænken hos U19.
24-08-2011

Af Thomas Jansen

I weekenden måtte Blokhus FC U19 indkassere sæsonens første nederlag. Det unge mandskab kom dog hurtig tilbage på vinderkurs med sejr i pokalturnering.

Talentkoordinator og andenholdstræner Bo Zinck, vikarierede i weekenden for U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen. Det var ikke nogen uvant rolle Bo Zinck indtog på trænerbænken hos Blokhus FC U19. Her var han nemlig at finde i sidste sæson. Til gengæld var det en uvant situation, at han herfra måtte se sit hold tabe. Desværre blev det således ikke til point i kampen mod Hjørring IF, som endte med et 0-2 nederlag.

- Undskyldninger er der altid nok af når man taber fodboldkampe, men vi blev ramt lidt af at vi fik fire væsentlige afbud op til kampen fra normale startspillere. Desuden blev Peter Eriksen ikke klar til kampen og kom derfor ikke i kamp. Det samme gjorde sig gældende med Søren Reese, der ikke kom ind grundet problemer med lægmuskelen og således kun var gardering hvis en alvorlig skade skulle opstå. Desuden var Søren også med i 1. divisionstruppen, der skulle til Roskilde søndag, forklarer Bo Zinck, der udover ærgerlige afbud og skader også måtte fremhæve indsatsten på banen som en af grundende til nederlaget.

- Afbuddene var en ting, men det skal også siges, at vi spillede en decideret dårlig fodboldkamp, hvor vi desværre ikke har modet til at holde fast i bolden. Derfor blev det en kamp, som bare kørte frem og tilbage i ét gear inden et af holdende tog styring. FC Hjørring kæmpede flot og var bedre end os grundet mere vilje fra deres side. Så desværre en fortjent sejr, som jeg ikke havde set komme først på ugen, hvor træningen har været fin, fortæller Blokhus FC’s talentkoordinator, som også understreger, at der bliver en hel del ting at snakke igennem i den kommende træningsuge.

Blokhus FC U19 kom dog allerede tirsdag aften tilbage på vinder sporet igen, hvor det blev til en 3-0 pokalsejr Aalborg Freja i Frejaparken.  En sikker sejr ifølge U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen, som til kampen var tilbage på trænerbænken.


U19 træner Kristian Vestergaard Nielsen ser frem til lokalbrag mod AaB.

- Efter et noget uventet nederlag i weekenden til Hjørring IF, skulle vi tirsdag forsøge at rejse os igen, og holdet viste fra kampstart, at vi havde noget at revanchere fra indsatsen i Hjørring. Holdet var fra start til slut spilstyrende og burde efter spil og chancer have vundet med en tre til fire mål mere. Vi spiller til ”nul” og spiller en fornuftig kamp. Det er det vigtigste, og er nu videre i turneringen, fortæller Kristian Vestergaard Nielsen, som endnu ikke kender næste modstander i pokalturneringen.

Med en frisk pokalsejr i bagagen er Blokhus FC U19, ifølge træneren, nu fulde af selvtillid frem mod lørdagens vigtige udekamp mod AaB, som spilles kl. 13.00.

- Finder vi de takter frem, der blev vist mod Aalborg Freja, ja så har vi gode chancer for at få point med hjem fra AaB. Omvendt bliver det også tvingende nødvendigt, at vi mindst spiller på samme niveau mod rækkens tophold, slutter Kristian Vestergaard Nielsen inden lokalbraget.

Blokhus FC U19 trup til kampen mod Hjørring IF:
Kristoffer Sand, Jonas KC, Jacob Nielsen (anf.), Kenneth Møller, Nikolaj Elsberg, Thomas Albæk, Andreas Laursen, Aske Mcnkernan, Christian Guldager, Simon Blond.
Bænk: Niklas Sørensen, Peter Eriksen (kom ikke ind), Søren Reese (kom ikke ind)

Blokhus FC U19 trup til pokalkampen mod Aalborg Freja:
Christoffer Sand, Jonas KC, Kenneth Møller, Jacob V. Nielsen, Mads Rosengren, Aske McKernan, Thomas Albæk, Andreas Laursen, Simon Blond, Thomas Kok, Christian Poulsen, Peter Eriksen, Christian Guldager og Simon Kiilerich.