Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Nederlag trods dominans i tredje test

Kasper_Knudsen_mod_Freja.jpg
Kasper Knudsen var tilbage i aktion mod Aalborg Freja.
23-02-2013

Af Thomas Jansen

I den tredje kamp på under en uge måtte Blokhus FC, trods massiv overvægt i boldbesiddelse, indkassere et 2-3 nederlag til Aalborg Freja.

 

Blokhus FC - Aalborg Freja: 2-3 (1-2)

0-1 Aalborg Freja
1-1 Mike Nørgaard, BFC
1-2 Aalborg Freja
1-3 Aalborg Freja
2-3 Nickolaj Thomsen, BFC

Blokhus FC's trup til dagens kamp:
Simon Enevoldsen - Rasmus Risum, Emil Haucke, Glenn Schreiber, Kristian Glyø - Jan Rasmussen, Daniel Moth, Sune Gundersen, Mads Severinsen, Mike Nørgaard - Nickolaj Thomsen.

Bænk: Jens-Erik Juul Larsen, Jonas Nielsen, Anders Rosengren, Søren Reese, Kasper Knudsen, Nick Svendsen, Emil Hansen.

 

Måske det var tunge ben ovenpå et tæt pakket program, som i sidste ende gjorde udslaget lørdag middag. En ting er under alle omstændigheder sikkert, dagens modstander var særdeles effektive foran mål, hvor de udnyttede de chancer de fik.

De to af chancerne, som resulterede i scoringer, var bogstaveligt talt nogle de fik. Således begik Blokhus FC et par defensive fejl, som altså endte med at koste to scoringer til de effektive gæster fra Aalborg. Med til historien hører dog også, at Blokhus FC stort set hele kampen igennem sad på spillet, og det var også tilfældet de første 20-25 minutter, da Aalborg Freja pludselig tog føringen med scoringen til 0-1. Kort efter svarede Blokhus FC dog igen med en udligning efter ca. en halv time, da Mike Nørgaard efter en god aktion scorede flot til 1-1.

Inden pausen slog Aalborg Freja til igen efter en misforståelse i den bagerste kæde hos Blokhus FC. Stillingen 1-2 holdte til pausen og efter pausen udbyggede Danmarksserie mandskabet føringen, da det blev 1-3 på et godt langskud.

Kasper Knudsen, som har siddet ude med en skade i de første træningskampe, fik den sidste halvdel af anden halvleg og benyttede mulighed til at lægge op til reduceringsmålet til 2-3. Et mål som blev at ind af Nickolaj Thomsen fra tæt hold.

Blokhus FC pressede på i slutfasen og havde flere muligheder for at udligne til 3-3, men det endte alligevel med et nederlag i en kamp, hvor Blokhus FC dominerede, men hvor det sidste tempo manglede og hvor et hårdt arbejdende Freja mandskab gjorde at Blokhus FC ikke kunne spille sig frem til de afgørende chancer.

Nu går der nogle dage inden der igen står kamp på programmet. Det gør der torsdag d. 28. februar kl. 17.00, hvor 1. divisionsholdet Viborg FF kommer på besøg på kunstgræsbanen ved Jetsmarks anlæg.