Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Nicklas Sørensen melder om højt humør forud for næste test

Nicklas_i_aktion.jpg
06-02-2018

Af Thomas Jansen

Onsdag aften d. 7. februar spiller Jammerbugt FC endnu en træningskamp. Denne gang gælder det AaB DS i en kamp, der spilles i Ingstrup.

- Min første og klareste forventning til kampen er selvfølgelig en sejr. Om det er træningskamp eller hvad det er, så giver en sejr altid noget til truppen og den mentale del af det. Men udover det, handler det fortsat om at få bygget videre på de relationer mellem os internt, på de forskellige pladser. Det skal nok blive en god kamp, hvor endnu en mulighed for flere kilometer også kommer i spil, siger Nicklas Sørensen om onsdagens dyst.

Nicklas melder i samme forbindelse om positiv stemning i truppen, hvor fællesskabet kommer før den enkelte. 

- Truppens humør er højt, og det har jeg egentlig haft fornemmelsen af, at den har været i en længere periode. Jeg har følelsen af, at vi gerne vil gå den ekstra meter for sidemanden, når det er nødvendigt, og det kommer til at betyde rigtig meget for os i foråret, forklarer den tekniske stærke offensiv spiller.

Netop foråret er det, det hele handler om i disse forberedende træningskampe, og Nicklas Sørensen ser frem til at prøve kræfter med oprykningsspillet, hvor han gerne ser holdet blande sig i toppen.

- Målet med foråret siger lidt sig selv. Vi kan ikke rykke ned, men vi kan rykke op. Der er nogle rigtig dygtige hold, men det er divisionshold ligesom os, og ikke Superliga hold. Alt kan lade sig gøre. Det bliver enormt svært, men sjovt og lærerigt. Jeg siger ikke, vi går til træning og venter på, at vi rykker op, slet ikke, men jeg siger, at vi vil gøre alt for at drille de øvrige i puljen. Især på hjemmebane, hvor jeg er sikker på, der venter nogle rigtig sjove kampe, lyder det fra en dejlig positiv og ambitiøs Nicklas Sørensen.

Næste skridt på vejen mod et spændende fodboldforår tages onsdag aften, hvor modstanderen hedder AaB DS i træningskampen, der spilles i Ingstrup kl. 18.00.