Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Nu skal den sparkes i kassen

Bo_Zinck_foraar_2013.jpg
13-09-2013

Af Thomas Jansen

Lørdag d. 14. september tager Jammerbugt FC imod FC Djursland hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arena.

FC Djursland kommer til Jammerbugten placeret på en sidsteplads i tabellen, men det skal der ikke lægges for meget i ifølge Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, der forsikrer, at det ikke er noget bundhold som gæster vores hjemmebane.

- I FC Djursland skal vi møde en oprykker til 2. division, og som tabellen vil det lige nu, et bundhold. Dette giver dog det helt forkerte billede af vores modstander. Spiller for spiller og spillemæssigt er FC Djursland nemlig et rigtig godt spillende fodboldhold, og jeg mener ganske enkelt at de er fejlplaceret i tabellen. FC Djursland er ikke et bundhold, forsikrer Bo Zinck, som generelt ikke tillægger tabellen for meget betydning på nuværende tidspunkt i sæsonen.

- I det hele taget skal vi ikke lægge for meget i tabellens udseende på nuværende tidspunkt. Den er slet ikke på plads endnu. Alligevel er FC Djursland formentlig ramt lidt på stoltheden, som vi også selv er det, og derfor tror jeg det vil være to hold der virkelig ønsker sejren, som går på banen. Vi går i hvert fald hundrede procent efter alle tre point.

Sidst den blå bølge rullede på hjemmebane blev det til et nederlag til sjællandske Rishøj Boldklub, men efter en god indsats senest ude mod Brabrand er Jammerbugt FC opsat på at alle tre point bliver i Jammerbugten denne gang.

- I vores seneste hjemmekamp, hvor vi tabte til Rishøj, ramte vi ikke vores niveau, men generelt, og senest ude mod Brabrand, har vores spil været godt. Vi har spillet vores form for fodbold, som vi gerne vil, og vi har skabt de nødvendige chancer. Vi har derimod manglet noget kynisme og effektivitet foran målet, og det har kostet point for os, fortæller Zinck inden han følger op med at fremhæve, at nu skal bolden altså sparkes i kassen.

- Kan vi ramme det samme niveau som mod Brabrand, så mener jeg det ser godt ud. Spiller vi vores spil som vi kan, så vil vi også komme til chancerne. Men skal vi vinde, og det skal vi, så kræver det altså at vi sparker dem ind nu.

Lad os håbe netmaskerne kommer til at blafre i gæsternes mål, så de tre point ender i den blå lejr. Samtidig kan vi håbe på god fodbold og en underholdende kamp. Det er der nemlig muligheden for slutter Bo Zinck.

Det vigtigste er at vinde, men vi skal også ud og spille vores spil, og lykkes det, så håber og tror der venter os en ganske god fodboldkamp lørdag, fordi det er to hold som både kan og vil spille fodbold.

Kampen mellem Jammerbugt FC og FC Djursland fløjtes i gang lørdag d. 14. september kl. 15.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Vi ses på stadion!