Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Nu skal der prøves kræfter mod AaB

Traeningskamp_2011_mod_AaB.jpg
AaB har flere gange tidligere været på besøg i forbindelse med sæsonforberedelserne. Her er det tilbage i 2011.
04-03-2014

Af Thomas Jansen

Efter en lovende præstation sidste tirsdag i sejren over Randers Freja, gælder det denne tirsdag AaB’s reserver.

Sidste tirsdag viste Jammerbugt FC gode takter, da det blev til en 4-1 sejr over et kompetent Randers mandskab. Nu gælder det i dag, tirsdag d. 4. marts, forberedelsernes fjerde træningskamp, og denne gang gæster AaB vores hjemmebane.

Til kampen mod AaB’s reserver er samtlige spillere i truppen kaldt i aktion. Alle spillere er således med i dagens trup. Tiden nærmer sig nemlig så småt et punkt i forberedelserne, hvor trænerteamet skal tættere på hvem der skal indgå i startelleveren når turneringen skydes i gang sidst på måneden.

- Vi skal til at komme tættere på hvem der skal spille i første turneringskamp, og har i dag alle skadesfri spillere med. Men først og fremmest handler det om, at vi skal arbejde videre med de gode ting vi præsterede i kampen mod Randers. Det vil sige, at vi har fokus på vores genpres og vores omstillingsspil. Defensivt så det godt ud sidst, men offensivt mangler vi stadig lidt endnu, forklarer Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck og fortsætter;

- De ting der fungerede så godt mod Randers, vil vi meget gerne se fungere igen mod AaB. Det skulle jo gerne fungere mere end bare den ene gang. Så jeg håber vi kan gå ud at spille en god gang fodbold med afsæt i dette fokus.

Hvad de bolsjestribede kommer med af mandskab er svært at spå om, men en ting er dog sikkert ifølge Bo Zinck.

- Uanset hvad så bliver det et godt hold vi skal møde idag, og jeg forventer en god kamp.

Skulle du have lyst til at se en god fodboldkamp, kan vi anbefale at kigge forbi Jammerbugt FC’s hjemmebane, hvor AaB og Jammerbugt FC krydser klinger kl. 18.15 i dag tirsdag d. 4. marts.