Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Nu skal vi til at være klar!

Soeren_Kusk_evaluerer.jpg
24-02-2011

Af Thomas Jansen

Efter en forholdsvis rolig uge ovenpå et tæt pakket program med træningslejr og 5 kampe på under 14 dage, er det igen blevet tid til en træningskamp.

Denne gang skal der prøves kræfter med Hobro IK’s 1. divisionsmandskab, der har krydset klinger med os tidligere i forårssæsonens forberedelser. Således hed modstanderen for små tre uger siden også Hobro IK, og her endte det med et nederlag på 2-5.

Meget er sket i den mellemliggende tid, hvor Blokhus FC konditionelt og spillemæssigt uden tvivl har flyttet sig i den rigtige retning. Der er dog stadig ting som skal justeres og forbedres, noget Blokhus FC cheftræner Søren Kusk er meget bevidst om med kun tre træningskampe tilbage i programmet inden første turneringskamp d. 19. marts ude mod FC Djursland.

- Vi har spillet mange kampe på kort tid. Flere spillere har været trætte på grund af det hårde program og kvaliteten har været svingende. Men nu skal vi til at fokusere mere på turneringsstarten, som nærmer sig. I de sidste tre træningskampe vi har tilbage skal vi derfor forsøge at få mere stabilitet i defensiven og generelt mere intensitet, koncentration, skarphed og disciplin, forklarer Søren Kusk forud for aftenens kamp, som har et par spørgsmålstegn i forhold til spillertruppen.

Ziad Nassar og Jonas Westmark døjer nemlig begge med mindre skavanker, men forventes dog at blive involveret i et eller andet omfang, mens Simon Rosenqvist og Rasmus Christiansen begge sidder ude med skader.

Blokhus FC – Hobro IK fløjtes i gang på kunststofbanen ved JIF’s anlæg i aften kl. 18.30.