Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Ny målmandstræner fuldender trænerteam

4e02d896befcf51aed4e02187dd1211e.jpg
15-07-2014

Af Thomas Jansen

Med en ny målmandstræner tilknyttet, har Jammerbugt FC trænerteamet på plads til den kommende sæson.

Det er 36 årige Kasper Overgaard Bæk, der fra starten af den nye sæson skal gøre sit til at Jammerbugt FC’s målmænd udvikler sig alt imens buret holdes rent undervejs. Det glæder cheftræner Bo Zinck, som nu har sine keepere i sikre hænder.

- Kasper har en god portion erfaring og virker meget engageret og dedikeret. Han får også pæne ord med på vejen fra sine tidligere klubber, så jeg glæder mig meget til samarbejdet med Kasper og ser frem til at byde ham velkommen i trænerteamet, lyder det fra Bo Zinck hvis sidste brik i trænerteamet ligeledes ser frem til den nye udfordring.

- Jeg har haft et ønske og mål om at træne målmænd i en divisionsklub, hvor der tænkes elite, og her er Jammerbugt FC et godt match. Ligeledes har jeg også et rigtig godt indtryk af trænerteamet, begrunder Kasper Overgaard Bæk om sit skifte til Jammerbugt FC. Tidligere har den kommende målmandstræner selv spillet i Jetsmark IF, så helt nyt bliver det ikke.

- At jeg kommer tilbage til en klub, hvor jeg selv nød at spille, giver bare lidt ekstra, tilføjer Kasper som har store forventninger til den kommende sæson.

- Overordnet er mine forventninger, at vi spiller med i den helt sjove ende af 2. division vest og at vi dermed er med til at præge rækken. Det betyder også at de målmænd, der er i truppen skal kunne levere til det niveau og det er så mit ansvar at de formår det.

Opskriften på realiseringen af disse ambitiøse mål er også klar hos den nye mand med ansvaret for den blå bølges sidste skanse.

- Jeg forventer at vi i målmandsteamet får skabt et fedt træningsmiljø, hvor lysten til konstant at blive bedre skal gennemsyre hver træning og at dette samtidig sker med masser af humør og et godt sammenhold. Mikkel og Christoffer er både konkurrenter og kolleger, så de skal have maksimalt fokus på såvel egen udvikling som på at hjælpe den anden med at udvikle sig. Det hele for at sikre, at vi fra sidste skanse på holdet vinder point, i stedet for at tabe dem, understreger Kasper Overgaard Bæk, som netop har gennemført DBU’s M2- uddannelse (målmandstræneruddannelse) og indenfor et par år håber at have taget M3.

Inden Jammerbugt FC blev aktuel for Kasper, har han selv spillet i flere nordjyske klubber. Heriblandt Vejgaard, Gistrup og Jetsmark samt en kort periode i sjællandske Fremad Amager.

Trænerkarrieren har indtil videre budt på tre år som en del af det trænerteamet, der fik Vejgaard fra serie 1 op i Danmarksserien samt  senest en tilknytning til Vendsyssel FF.  Kasper Overgaard Bæk trækker i arbejdshandskerne sidst på ugen når forberedelserne til den nye Jammerbugt FC sæson genoptages.

Korte facts om Jammerbugt FC’s nye målmandstræner:
Navn: Kasper Overgaard Bæk
Fødselsdato: 23. feb. 1978
Tidligere klubber: Vejgaard, Gistrup, Jetsmark og Fremad Amager
Job: Formuechef i Spar Nord Bank
Uddannelse: Bank, HD (f), MBA