Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 14. runde:
9 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
9 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
8 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Ny talenttræner skal findes til U19

4e02d896befcf51aed4e02187dd1211e.jpg
05-01-2014

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC er på jagt efter en ny kompetent og engageret træner til at tage over for klubbens U19 mandskab.

Således har Steen B. Andersen, som var udset til denne rolle i det kommende forår valgt at takke af i Jammerbugt FC.

- Vi er naturligvis ærgerlige over at Steen har valgt ikke at fortsætte, da hensigten har været at Steen skulle stå i spidsen for vores U19 hold i det kommende forår, idet tidligere U19 træner Henrik Jensen søgte nye udfordringer sidste år. Men nu er vi i stedet på udkig efter en ny kompetent træner, som kan videreføre det gode arbejde der er blevet udført med vores dygtige U19 drenge og talentudvikling i det hele taget, fortæller Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck, som håber og forventer at have en løsning på plads i nærmeste fremtid.

Steen B. Andersen har gennem de seneste sæsoner arbejdet med talentudviklingen i Jammerbugt FC, men takker altså nu af fra sin rolle i klubben.

- Det er rigtig mange timer, som man skal lægge i dette arbejde, og det skal kunne forenes med job og familie. Selvom jeg har meget stor forståelse for klubbens situation, hvor man er nødt til at foretage nogle ændringer og justeringer, så mener jeg desværre ikke rigtigt det er muligt for mig længere. Jeg vil ønske Jammerbugt FC rigtig god vind fremover og samtidig takke for det gode samarbejde jeg har haft med trænere og ledere i klubben, fortæller Steen B. Andersen.

Jammerbugt FC vil ligeledes sige Steen B. Andersen en stor tak for den store indsats med talentarbejdet, og ønsker held og lykke i fremtiden.