Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Nyt besøg fra Fyn venter

Bo_Zinck_-_2011.jpg
14-09-2012

Af Thomas Jansen

Vi måtte i lørdags se vores tre point rejse med Marienlyst retur til Fyn. Den kommende weekend får vi mulighed for at tage revanche mod et andet fynsk mandskab.

Lørdag d. 15. september kommer nemlig FC Svendborg på besøg på Jetsmark Stadion og her skulle de tre point helst ikke forsvinde til Fyn igen. Det er Blokhus FC cheftræner Bo Zinck fuldt ud enig i, men han er også klar over, at det kræver en bedre præstation end det var tilfældet sidste lørdag.

- Efter vores nederlag i seneste hjemmekamp, skal vi nu tilbage på banen for at vinde. Vi møder dog i FC Svendborg et godt hold og skal derfor spille en god kamp for at tage sejren. Det har jeg også en stærk tro på at vi kan. Spillerne er opsatte på at revanchere sig og give hjemmepublikum en god oplevelse. Det kan jeg tydeligt mærke, understreger Bo Zinck.

Vores weekendgæster fra Svendborg ligger efter sæsonens første seks runder placeret som nummer syv i tabellen med otte point. To af hver er det blevet til. To sejre, to uafgjorte og to nederlag. Bedst har fynboerne vist sig at være på hjemmebane, hvor syv af de otte point er hentet. De to seneste kampe har givet et enkelt point uden Svendborg har formået at score. Senest blev det dog til et flot uafgjort resultat mod topholdet Aarhus Fremad, hvilket kun kan have styrket selvtilliden hos fynboerne.

For vores eget vedkommende blev der også tanket godt med selvtillid i midtugen, hvor vi kunne tage hjem fra vores pokalkamp i Lystrup med en 9-1 sejr. Mindre kan gøre det i weekendens kamp, men tre point skulle det gerne blive til.

- Alle kampe er vigtige, men denne mener jeg er ekstra vigtig, da den falder på et tidspunkt af sæsonen, hvor tingene begynder at tage form. Samtidig har vi en meget svær udekamp i Næsby i næste runde. En sejr har derfor stor betydning for os, fortæller Bo Zinck, der til weekendens kamp blandt andet må se bort fra Emil Haucke, som har karantæne, mens Christoffer ”Buffi” Hansen endnu ikke er sin skade kvit.

Statistikken taler til vores fordel, men det har som regel været tætte opgør når vi har mødt FC Svendborg. Ud af de seneste seks indbyrdes opgør har vi vundet tre, spillet to uafgjorte og tabt en enkelt. Efter lørdag skulle den statistik gerne være tilføjet en Blokhus FC sejr yderligere. I øvrigt har Nickolaj Thomsen scoret i tre af de fire kampe, hvor vi har scoret mod FC Svendborg, så hold øje med topscore Thomsen i morgen lørdag.

Blokhus FC – FC Svendborg fløjtes i gang lørdag d. 15. september kl. 15.00 – vi ses på stadion!

Seneste 6 indbyrdes opgør

29/05-2011      FC Svendborg - Blokhus FC      2. Division Vest      2-2
09/10-2010      Blokhus FC - FC Svendborg      2. Division Vest      2-0
22/05-2010      Blokhus FC - FC Svendborg      2. Division Vest      0-1
18/10-2009      FC Svendborg - Blokhus FC      2. Division Vest      0-0
26/04-2009      FC Svendborg - Blokhus FC      2. Division Vest      1-3
22/11-2008      Blokhus FC - FC Svendborg      2. Division Vest      4-2