Facebook

Formstærk Jeppe Østenkær matchvinder mod OB II

Jeppe Østenkær.jpg
31-10-2009

 

OB II   -   Blokhus FC

0-1 Jeppe Østenkær  89. min 

 

Blokhus FC´s startopstilling:

Målmand: Brian Ulstrup

Forsvar: Lars Mynderup, Torben Andersen, Malthe Guldager, Kasper Stiller

Midtbane: Peter Tranberg, Simon Rosenqvist, Muhammed Akinci

Angreb: Jeppe Østenkær, Martin Vixø, Christian Overby

På bænken: René Bech, Andreas Damgaard, Daniel Seehausen, Søren Vangsted, Nickolaj Thomsen

 

Af Torben Pedersen

Det holdt mere end hårdt sidste weekend mod Næsby, som måtte indkasserer et 2-1 nederlag på Jetsmark Stadion, da Peter Tranberg scorede direkte på frispark dybt inde i overtiden.

Igen denne weekend fik Blokhus FC stukket en kæp i hjulet på modstanderen, da Jeppe Østenkær udnyttede en løs bold i feltet 1 minut før dommeren tillægstid. Tilbagevendte Andreas Damgaard var oplægger til scoringen, der faldt efter en dødbold.

Dagens modstander fra OB smider ellers sjældent point på hjemmebane, hvor de teknisk dygtige fynboer ofte er svære at have med at gøre.

Blokhus FC måtte endda til kampen, påny konstaterer at vigtige spillere var på skades og karantænelisten, idet både Søren Holdgaard og Quincy Antipas begge var skadede, mens Floyd Franks afsonede karantæne.

Simon Rosenqvist var efter nogle kampe som udskifter tilbage i start-11´eren, og det gjorde han ifølge Cheftræner Henrik Larsen meget fornuftigt på den defensive midtbane. Foran ham lå sidste uges to målscorer Peter Tranberg og Muhammed Akinci på den mere offensive del af midtbanen.

Ingen tvivl om af holdets defensive pligter er blevet øget denne sæson, hvilket også har kostet på målkontoen. Men hellere vinde 1-0 i ny og næ, end at være tvunget til at scorer 3-4 mål hver kamp for at være sikre på sejren. Sådan har opskriften lydt til kampene - Og indtil nu virket for Blokhus FC.

Hjemmeholdet stillede med en lang række talentfulde spillere, der er godt fodbolduddannet. På mål havde de den rutinerede tidligere SAS-Liga keeper Rune Pedersen, der formåede at gribe ind i feltet i flere situationer, med stor sikkerhed.

Blokhus FC stod rigtig godt på banen i dag, hvilket ikke gjorde OB´s spil nemt. Fynboerne havde især mange boldtab til en stærk oprydder i Simon Rosenqvist på midtbanen. Han måtte dog udgå senere i kampen med et trælår, og blev erstattet af Andreas Damgaard der vendte tilbage til holdet efter sin ankelskade, som han pådrog sig i træningen før Brøndby-braget.

Holdet er inde i en periode hvor stabilitet er et væsentligt ord. Indsatsen er ikke lige god hver gang, men man formår også at holde hovederne oppe, og ikke falde helt sammen og få store klø, som andre mandskaber har formået i 2. division Vest.

Tingene så ellers ud til at ville ende uafgjort længe, men en dødbold blev igen skæbnesvanger for modstanderen i slutminutterne, hvilket Blokhus FC udnyttede til perfektion, da Jeppe Østenkær fulgte op på anden-bolden i feltet, som sikkert blev puttet i kassen. Det var den indskiftede Andreas Damgaard der vandt en luftduel på bagerste stolpe, og som headede bolden på tværs, hvor Jeppe Østenkær så læste hele situationen flot, og dermed sikrede 3 dejlige og varmende point til det kolde nord.

Sejren bringer Henrik Larsens tropper foran Hobro IK i tabellen. Og netop Hobro spiller en vigtig topkamp mod FC Hjørring i morgen sændag kl.13.00 i Hjørring.

Troen på tingene er tilbage, og heldet er omsider vendt for Blokhus FC, hvis man ellers ser bort fra skadessituationen. Det skaber rigtig god grobund for flere point, inden holdet går på Juleferie. 

Næste vigtige opgave hedder Esbjerg fB på Jetsmark Stadion, når vestjyderne gæster Pandrup på næste lørdag kl.14.00