Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

O´Brien: I did NOT do anything!

Conor.jpg
08-11-2010

(Foto: Conor O´Brien blev udvist i Rishøj, og venter nu blot på dommen)

 

Af Torben Pedersen

To røde kort til Blokhus FC i én og samme kamp, er en yderst sjældenhed. Det er ikke just røde kort vi plejer at identificerer os med, men andre ting vi ligger vægt på. Men tiltrods for det, så blev både målmand Simon Enevoldsen og offensiv-spilleren Conor O´Brien begge udvist i weekenden.

Mandag aften til træning var det en dybt skuffet amerikaner, og en forslået målmand www.blokhusfc.dk snakkede med:

 - Jeg forstår stadig intet. Selve situationen lignede alle andre nærkampe i en fodboldkamp, fortæller Conor O´Brien, imens vægtene meget bestemt blev løftet i motionsrummet.

 - Jeg bliver tacklet hårdt og mister bolden fremme på banen, og modspilleren sparker faktisk yderligere én gang til mig, mens jeg ligger på jorden. Derefter gør jeg så som jeg altid gør, hvis jeg mister bolden, nemlig jagter den, for at generobre den. Jeg prøver at komme foran og prikke bolden, men han tager et træk, og jeg laver frispark, ingen tvivl om det.

 - Jeg løber så tilbage på plads, da Micky (Malling red.) siger til mig at jeg fik rødt kort. "Hvad?, siger jeg så", og går hen til dommeren igen. Her spørger jeg stille og roligt: "Rødt kort, for hvad?". Han svarede ikke, men pegede bare mod sidelinien. Det var helt vanvittigt, jeg viste ikke rigtig hvad jeg skulle tro.

Amerikaneren venter nu utålmodigt på en afgørelse, som uanset hvad giver ham karantæne. Og da hans kontrakt udløber ved årsskiftet var det selvsagt en sur og ærgelig amerikaner, der følte sig helt bortdømt:

 - Min kontrakt udløber ved årsskiftet, og nu kan jeg ikke engang slutte efteråret godt af i den sidste kamp. Jeg syntes det er meget urimeligt, sagde en skuffet Conor O´Brien, til hjemmesiden.

Imens Conor O´Brien fik raset lidt ud i motionsrummet, var det en lidt anderledes situation for Simon Enevoldsen, der stadig havde smerter fra kampen:

 - Jeg har muligvis trykket et ribben, slået mit knæ en del, og anklen er heller ikke helt iorden, sagde Simon Enevoldsen, som også syntes hans udvisning var meget tynd, ikke mindst situationen taget i betragtning:

 - Jamen der kommer en lang bold ned til mig, hvor jeg kommer langt ud i feltet og går ned og sikrer mig bolden. Samtidig kommer modspilleren glidende med to strakte ben imod mig, og rammer mig. Det gjorde pisse ondt, og mens jeg lå og havde smerter, står han så (Modspilleren red.), og kommer med kommentarer som: "Kom nu op"  og "tudefjæs", hvilket jeg så reagerer på, og siger som jeg gør. (Ordvalget fra situationen egner sig ikke til hjemmesiden)

 - Jeg skulle jo nok ikke have sagt noget, og jeg så ikke engang på ham da jeg sagde det, men lå bare på jorden i smerter, fortæller Simon Enevoldsen, der havde ønsket en mere fair behandling:

 - Hvis jeg skal straffes for det jeg siger, forstår jeg ikke hvorfor han (Modspilleren red.) ikke skal. Dommeren står jo lige imellem os, slutter en øm Enevoldsen.

For begge spilleres vedkomne er efterårssæsonen nu slut, og de kan derfor tage plads på tribunen til lørdagens og efterårets sidste spillerunde i 2. Division Vest, hvor Middelfart kommer på besøg.