Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Opsatte på at levere en god præstation

013.JPG
Mike Nørgaard med bold ved fødderne og Varde spillere i ryggen. Han og de øvrige Jammerbugt FC spillere vil tilbage på sporet mod Skovbakken IK.
04-06-2013

Af Thomas Jansen

Grundlovsdag, Fars Dag og kampdag. Ja, der er nok at se til onsdag d. 5. juni. Så husk nu at lægge vejen forbi Sparekassen Vendsyssel Arena.

Det gør Jammerbugt FC og Skovbakken IK nemlig kl. 19.00, hvor de blåblusede skal forsvare sin nuværende tredjeplads. Der skulle med andre ord være noget at glæde sig til. Jammerbugt FC holdet er nemlig meget opsatte på at skulle ud og levere.

- Vi skal ud og ryste Varde kampen af os, fortæller cheftræner Bo Zinck efter Jammerbugt FC måtte tage hjem fra Varde med kun et point efter en 1-1 kamp, der ikke hørte til blandt de bedste af slagsen dette forår.

- Det var ikke godt nok, og derfor er det også rart vi skal spille så hurtigt igen. Vi skal ud og spille godt og bevise at vi er bedre end indsatsen i Varde. Det er alle indstillede på, og derfor skal vi ud og præstere en god kamp, og forhåbentlig tage alle tre point som udbytte, understreger Zinck, som forventer en svær opgave mod et af forårets mest formstærke mandskaber.

- Skovbakken er et af forårets hold. De har spillet sig væk fra bunden på rekordtid og er et godt organiseret hold, som ved hvad de er gode til og samtidig holder sig til at gøre netop de ting. Så det bliver svært at bryde dem ned, men det er det vi skal ud og bevise vi kan. Ikke mindst over for os selv, lyder det fra Bo Zinck som vægter vigtigheden af en god præstation meget højt.

- Faktisk vil jeg tillade mig denne gang at sige, at præstationen er det vigtigste og så må vi se om vi også har det fornødne held til også at få sejren. Vi går altid ud for at vinde på hjemmebane og vil gerne give vores hjemmepublikum en god oplevelse, men denne gang skal vi altså også bevise noget over for os selv.

Om det lykkes mod det forårsformstærke mandskab fra Skovbakken, finder vi ud af onsdag d. 5. juni kl. 19.00, når divisionsdysten fløjtes i gang. Kom og stå bag drengene og få en hyggelig aften på Sparekassen Vendsyssel Arena.