Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Optakt: Aarhus Fremad-Blokhus FC

709ca96baa96b1f8df150dc96a6b06f8.jpg
Rasmus Østenkær, her side om side med Marc Pedersen i sidste sæson, har skiftet den blå Blokhus trøje ud med den sort og gul stribede Aarhus Fremad trøje.
03-11-2012

Så gælder det en af sæsonens formentlig sværeste kampe når Blokhus FC i dag tager turen til Risvangen for at tage kampen om de tre point op mod det absolute tophold Aarhus Fremad.

Kl. 14.30 går det løs på Risvangen Stadion, og at det bliver en svær opgave for Blokhus FC's bekræftes ved blot at kaste et enkelt blik på tabellen. 10 sejre, 2 uafgjorte og blot et enkelt nederlag. Alt i alt hele 32 point og en målscore på 36-8. Med andre ord venter en kæmpe udfordring for Blokhus FC.

Blokhus FC kommer til kampen med nogle mindre gode resultater i de seneste runder og har ikke formået at leve op til favoritværdigheden i kampene mod holdene fra den nederste del af tabellen. Rollen som favorit slipper de blå for idag, og det kan måske blive en fordel de seneste kampe taget i betragtning.

Hos dagens modstander finder vi en gammel Blokhus FC kending i form af Rasmus Østenkær, som er tilbage i Aarhus efter en sæson på Jetmark Stadion. På midtbanen slipper han for et gensyn med Malthe Nygaard, som til dagens kamp har karantæne efter en udvisning i hjemmekampen mod Otterup sidste weekend. Også Jan Rasmussen sidder over med karantæne. med andre ord har Blokhus FC drengene brug for alt den opbakning de kan få i denne meget svære udekamp, så tag turen til Risvangen Stadion lørdag eftermiddag, hvor Aarhus Fremad - Blokhus FC fløjtes igang kl 14.30.