Klik på de to links og følg stillingerne i forårets slutspil.

 

Oprykningsspil

 

Nedrykningsspil

Facebook

Optakt: BFC - Brabrand

Jetsmark Stadion.jpg
24-09-2010

(Foto: Jetsmark Stadion er klar til at modtage forhåbentligt mange tilskuere lørdag)

 

Af Torben Pedersen

På papiret og ifølge en klokkeklar statistik, venter der lørdag Blokhus FC, den måske værst tænkelige modstander i 2. Division. Brabrand er nedrykkere fra 1. Division, og de seneste 5 kampe i træk mod Brabrand er alle tabt!.

Derfor er der dermed tale om en yderst vanskelig kamp, der venter lørdag kl.15.00. Men vanskligheden har eksempelvis bookmakerne fra Danske Spil ikke fået øje på, for BFC er relativt store favoritter lørdag mod Brabrand, hvilket måske vil undre en del. Og det lave odds på 1,70 for sejr mod Brabrand, må udelukkende være fordi Blokhus FC slog Varde sidste weekend 3-1, og her ved vi jo alle at Varde netop har sendt Brøndby IF ud af landspokalen denne uge.

Konklusionen er derfor: Hvis Blokhus FC kan slå Varde ude med 3-1, på samme bane som Brøndby tabte 4-2, ja så må Blokhus FC være meget stærke. 

Lad mig understrege at jeg ikke er den store bookmaker, selvom surt optjente penge, til tider dobles op med spil på Den Lange, hos Danske Spil. Brabrand giver til kampen, for at ende historien, 3,65 tilbage for en sejr på Jetsmark Stadion, mens uafgjort giver 3,50.

Jeg tror på hjemmesejr lørdag eftermiddag, og på at forbandelsen mod Brabrand hæves - Og lover derfor spillerne "En Kasse Af De Kolde", hvis 3 point hentes!

For at krydre det hele her i optakten med lidt mere positivt, kan det fortælles at Blokhus FC senest besejre Brabrand på Jetsmark Stadion, den 28. August 2004, hvor resultatet blev meget mårrigt og endte med 4-2.

Målrigt har det iøvrigt været ret så ofte mod Brabrand, idet der er scoret hele 29 mål i de 8 indbyrdes kampe ialt, hvilket giver vanvittige 3,6 mål i snit pr. kamp holdene i mellem. Underholdningsværdien er nærmest garanteret, og derfor opfordres folk med bare lidt fodbold i blodårerne, til at komme på stadion i morgen kl.15.00, til topfodbold i 2. Division Vest.