Facebook

Optakt: BFC - Lindholm

Traeningsopstart_2011_1.jpg
11-02-2011

 

Af Torben Pedersen

Spillet er blevet gradvis bedre som træningskampene er spillet i denne opstart, og stimen fortsætter forhåbentligt denne weekend mod Lindholm. Efter kampe med alt for mange indkasserede mål, blev Skovbakken kun tilladt én scoring tirsdag aften. Igen var tale om kategorien "foræringer", og det skal altså bare forbedres.

I modsatte ende scorede holdet istedet 4 kasser, og det hjælper en del på tingene. Men tager jeg ikke meget fejl, ville målmænd og forsvar sikkert hellere prøve at vinde 1-0 for engang skyld istedet.

 

Optimale forberedelser inden weekendens kamp

 

Spillerne møder i dag fredag, ind til en træningsweekend med mødepligt, hvor tingene skal foregå stort set som hvis man ellers er på træningslejr. Træningen starter i dag kl.16.00, og efterfølgende aftensmad, inden spillerne har mulighed for Wellness på Feriecenter Nordsøen i Blokhus, hvor spillerne også overnatter weekenden igennem.

Imorgen træner spillerne om formiddagen, inden frokost og hvile. Herefter tager spillerne i hallen forud for kampen mod Lindholm, som spilles kl.14.30.

Spillerne får med andre ord samme forberedelser som professionelle fodboldspillere, og dertil meget mere, som sådan en tur også giver.

Kampen vil som altid blive opdateret her på hjemmesiden med referat, og derudover vil også være mulighed for billeder og TV-indslag fra weekenden, når Kanalsport.dk følger holdet helt tæt på.