Facebook

Optakt: BFC - Løgstør

Kusk.jpg
15-02-2011

 

 

Af Torben Pedersen

Siden den 11. Januar hvor træningen startede i Blokhus FC, er der allerede nu afviklet 5 træningskampe, og denne uge er ingen undtagelse. I aften er der kamp mod Løgstørs Danmarksseriehold, og allerede igen torsdag, kommer ligakollegaerne fra Thisted FC forbi til kamp.

Spillerne har døjet med ømme muskler, tunge ben og ikke mindst sygdom i kroppen. Chistian Overby, Nickolaj Thomsen og Ziad Nassar er alle spillere der lige nu, eller netop er kommet sig efter flere dage med tilstoppede næser, hvilket har både kunne ses og høres, på den netop veloverståede træningsweekend på Feriecenter Nordsøen.

 

Der vil blive sparet spillere i aften

 

Søren Kusk har allerede på nuværende tidspunkt lagt sig fast på at hvile enkelte spillere, men af den grund skal man ikke lade sig nare, og tro det kun er reserver der spiller i aften. Det er det langt fra. Anfører Peter Tranberg sidder med garanti over, mens Jonas Westmark der har mærket til problemer i baglåret, med al sansynlighed heller ikke spiller mod Løgstør.

Rækken af sejre skulle gerne udvides, og derfor vil kampen igen have stor prioritet hos holdet, der begynder at spille bedre og bedre, og nu kun med enkelte udfald - Dog med nogle dyre nogen til tider.

 

Hvem, hvad, hvor??

 

Løgstør IF er for mange en meget ukendt faktor, som mange ikke engang er klar over spiller i Danmarksserien. Men byen der mest af alt er kendt for muslinger, har altså også et fodboldhold der ligger placeret som nummer 9, i Danmarksseriens pulje 3.

Holdets topscorer er den 21-årige Niels Peter Greth, der har scoret næsten 50 % af holdet mål i efteråret. 8 kasser i 13 kampe, for et hold med pågældende placering, er slet ikke en dårlig statistik.

 

Endnu en træningskamp tilføjet

 

På hjemmesidens forside i toppen, findes et link til listen med træningskampe, og der vil den hurtige læser bemærke, at der er tilføjet endnu en kamp i rækken af mange.

Torsdag den 24. Februar kl.18.30 spilles der nemlig på hjemmebane mod 1. Divisionsholdet fra Hobro IK. En modstander som Blokhus FC allerede har spillet én kamp imod i denne opstartsperiode.

I aften er det dog Løgstør der står på menuen, med fodbold og ikke muslinger vel at bemærke.

Kampstart er kl.18.00 på kunststofbanen i Pandrup.