Facebook

Optakt: BFC - Skovbakken

Blokhus_FC_030.jpg
01-06-2011

(Menneske-mylder på Ingolf Park - Samme scenarie kan ske i morgen!) 

 

Af Torben Pedersen

Der er dømt topkamp midt i sommervarmen i morgen eftermiddag, når Skovbakken IK gæster et i forvejen befolket anlæg i Pandrup. Fra i aften og frem til søndag, afvikles der nemlig Nørhalne Cup 2011 i det nordjyske. Og banerne i Jetsmark er igen optaget flere dage i træk.

Det samme blir stadion, når det ligger tæppe til kampen mellem nr.1 og nr. 4.

Blokhus FC Vs. Skovbakken er også en kamp mellem to "fodbold-spillende mandskaber", der illustreres med pasningsbold langs tæppet.

Skovbakken har været en stor solstråle historie denne sæson, og ender århusianerne hvor de ligger nu i tabellen, bliver der tale om klubhistorie.

 

Blokhus FC kan selv afgøre skæbnen

 

Første opgør mellem klubberne i Aarhus endte med uafgjort 2-2 i en kamp der bølgede frem og tilbage, og mere end Vesterhavet disse dage. Skovbakken er oprykker i rækken, men den lille pointe skal man ikke lade sig snyde af.

Holdet har flere dygtige spillere, der på dagen kan gøre det surt for modstanderen. Ikke midst holdets to målfarlige spillere Rasmus Breiner og Lasse Nørdam, der til sammen har fået nettet til at blafre 19 gange i sæsonen.

Men samme situation har modstanderne ofte stået i, i denne sæson, når de har været gæster på Ingolf Parks berømte græstæppe. Og sidst Skovbakken var på besøg hos os, tabte de da også 4-1. Her fik de bekendtskab med Blokhus FCs to offensive måltyve denne sæson, Nickolaj Thomsen, 23 mål, og Jeppe Østenkær, 15 mål.

 

Ingen karantæner hos holdene

 

Bortset fra skader kan Blokhus FCs Cheftræner Søren Kusk og Skovbakkens cheftræner Jan Østergaard vælge og vrage i deres to trupper, til en kamp hvor Blokhus FC er nødsaget til at jagte 3 point, efter to point blev smidt i Svendborg i dommerens tillægstid.

Blokhus FC skal nemlig i årets sidste udekamp i weekenden til Brabrand - Et sted hvor vi ikke har vundet i en menneskealder. Seneste sejr mod Brabrand var på eget græs, men helt tilbage i August, 2004! Det var dengang at Simon Josefsen og Thomas Buus reagerede... Så det er længe siden!!

Derfor SKAL VI have sendt en bus med solid opbakning afsted den dag! Ligesom tilfældet var i Thisted, hvor spillerne med opbakningen kørte Thisted over på egen bane.

 

Men inden vi tænker så langt, skal vi først og fremmest tænke på morgendagens vigtigste opgave. Kampen mod Skovbakken fløjtes igang kl.13.00, og der er Gratis éntre til alle på dagen.