Facebook

Optakt: Blokhus FC - OB II

Blokhus FC 016.jpg
07-05-2010

(Foto: Christian Overby er flyvende for tiden )

 

Af Torben Pedersen

Cheftræner Henning Pedersen valgte at offentliggøre at han stopper helt i Blokhus FC efter denne sæson, for at søge nu græsgange og udfordringer i Thisted. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at hans største ønske er at slutte af i klubben, ved at føre Blokhus FC på en play-off plads.

Et skridt nærmere i den retning kan Blokhus FC komme ved at besejre OB II, som gæster Pandrup. Et hold der altid har tabt når de har besøgt Blokhus FC.

Og med en sejr kan Blokhus FC samtidig hente ind på klubbens kommende Cheftræner, Søren Kusks tropper fra Hobro, der her til aften spilllede 0-0 i topkampen mod FC Hjørring.

Blokhus FC har vundet henholdsvis 4-1 og 3-1, de to gange tidligere fynboerne har gæstet Pandrup, og med holdets nuværende form kan der ikke herske tvivl om hvor favoritværdigheden ligger i morgen.

OB´s SAS Liga reserver er et hold der scorer mange mål, præcis det samme antal som Blokhus FC efter 23 kampe, nemlig 42 mål. De har to 9-måls skytter liggende side om side på topscorerlisten, iform af Pelle Weber og Anders K. Jacobsen.

Tilgengæld lukker de også relativt mange ind i den anden ende. Og ved tidligere lejligheder i Pandrup har én mand, drevet gæk med de stribede gæster. Navnet er Quincy Antipas, men han er jo af gode grunde ikke med denne gang.

Muhammed Akinci sidder fortsat ude hos Blokhus FC med en forstrækning, men ellers ser det godt ud over hele linien.

Der er kickoff på anlægget i Pandrup lørdag eftermiddag kl.15.00