Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Optakt: Blokhus FC – Varde IF

Christoffer_Hansen_i_luften.jpg
Christoffer "Buffi" Hansen, her i en luftduel, er igen klar til at gå på banen for Blokhus FC.
12-10-2012

Af Thomas Jansen

Nu lørdag d. 13. oktober kl. 15.00 ruller den blå bølge på ny ind over Jetsmark Stadion, når Blokhus FC tager imod Varde IF.

Som i seneste runde ude mod Skovbakken IK må Blokhus FC til kampen mod Varde IF indfinde sig med at have favoritrollen. I Skovbakken lykkedes det ikke at leve op hertil, men det gør det forhåbentlig lørdag. Det kommer dog ikke af sig selv.

- Skal vi vinde mod Varde, kræver det, at vi kommer med et helt andet engagement og en helt anden vilje end det var tilfældet mod Skovbakken. Alle kan slå alle i denne række og er vi ikke klar lørdag, så slår Varde også os, understreger Blokhus FC træner Bo Zinck, som dog samtidig også mener, at er indstillingen korrekt, så kan de tre point også hentes.

Varde IF har efter sæsonens første 10 runder kun syv point, hvilket har placeret holdet på en foreløbig næstsidste plads. En enkelt sejr og fire uafgjorte er det blevet til. Trods placeringen i bunden er det ifølge Bo Zinck en modstander med kvalitet som gæster Jetsmark Stadion.

- Varde IF er godt ungt hold med flere rigtig stærke spillere og deres hold er bedre end den nuværende placering viser. De vil formentlig klatre op i tabellen som sæsonen skrider frem. Derfor skal vi også være fuldt ud koncentreret hvis vi skal vinde, og det skal vi på hjemmebane, slår cheftræneren fast.

Til kampen må Blokhus FC blandt andre undvære Jan Rasmussen, som sidder over med karantæne samt Casper Nordström, som endnu ikke er blevet sin skulderskade kvit. Til gengæld er Christoffer ”Buffi” Hansen klar på ny ovenpå en længere skadesperiode. Christoffer blev skiftet ind i kampen mod Skovbakken IK og meldes også klar til kampen mod Varde IF.

Kampen mod Varde IF fløjtes som sagt i gang lørdag d. 13. oktober kl. 15.00 – vi ses på stadion!