Facebook

Optakt: Næsby - Blokhus FC

Blokhus FC 002.jpg
14-05-2010

(Foto: Blokhus FC gæster Næsby Stadion)

 

Af Torben Pedersen

Cheftræner Henning Pedersen sætter sig lørdag morgen i spillerbussen, der har kurs mod Fyn. Det bliver sæsonens kamp nr. 7 mod et hold fra øen, der binder Jylland og Sjælland sammen. De foregående 6 kampe har udløst ialt 16 point, og viser dermed at Blokhus FC har et godt tag i fynske modstandere.

Næsby tabte da også senest de gæstede Ingolf Park med 2-1, men det er også primært hjemme på Fyn de henter størsteparten af deres point. Blandt andet kan det nævnes at Blokhus FC tabte, sidst holdet gæstede byen Næsby i det nordlige Odense.

Og for at det ikke skal være løgn, står den også næste weekend på fynsk modstand. FC Svendborg gæster Nordjylland pinselørdag kl.15.00, ligesom OB II netop gjorde forrige weekenden. Så Henning Pedersen og drengene har da rig mulighed for at studerer den fynske måde at spille fodbold på i disse uger.

Hos Blokhus FC kan man igen finde Bobo Niambele i bussen, der vender tilbage efter sygdom mod OB, og glædeligt er det også at Malthe Guldager er med igen i truppen, der nu for alvor slåsser med om play-off i 2. division Vest. Viceanføren spillede samtlige 90 minutter senest mod OB II.

Der er kampstart på Fyn kl.15.00 lørdag eftermiddag - Og referat her på siden efter kampen.